Der er godt gang i de mange små bække…

Jeg er meget glad for at kunne se, at min lille hjælp også giver gevinst til Balder og Netes kæmpemæssige dyrlægeregning!

Jeg var i tvivl, om det var noget, jeg – udover et kontant bidrag – kunne hjælpe med, men der er sørme nogle af mine læsere, der har lyst til at bidrage og derfor igennem mig har fået et Mobile Pay-nummer til indsamlingen.

Rosa

Det har bl.a. Rosa og hendes ejer gjort, TAK for det!

Ja, når man selv lever med “menneskets bedste ven”, er det næsten ikke til at bære, når man hører sådan en historie.

Nu forlyder det igennem Balders opdrætter (som er den der står for indsamlingen), at Balder har det godt og tager sin camouflerede (i økologisk paté) medicin fint, men både Balder og hans mor er meget trætte! Men der er kommet mange bidrag ind!

Har du ikke hørt eller læst om uheldige Balder, der blev meget syg af trevler fra et lege-reb, der havde sat sig fast i tarmene, så kan du læse historien HER.

Nyt hjem til Tannis

Vi har vores “hundevenner” rundt omkring, hvor vi kommer. Én af dem er en 11 år gammel labrador, som vi ofte snakkede med, når vi gik forbi hendes have – hun vidste godt, at jeg har godbidder i lommen! Tannis’s ejere har jeg snakket med, når jeg kom forbi, i de år, jeg har boet her – et meget gammelt ægtepar, der elskede at passe deres have så meget, at de havde fået lov at bruge et stykke af jorden langs med banelinjen, hvor de havde hindbærbuske og meget andet.

Den gamle mand kørte ture på sin scooter, hvor Tannis sad ved hans fødder! Den sad lige så stille og nød det. Han døde for et par år siden, og den gamle kone kunne ikke gå ret langt med Tannis, men så gik hun i haven, og der var også venlige mennesker, der kom og gik en tur med hende af og til.

I går blev den gamle kone begravet, og jeg hørte fra naboer, at der var nogen, der havde taget Tannis til sig.

I dag mødte vi Tannis, som var ude på morgentur sammen med én af de andre hunde, vi kender: Carlo, som er en hårløs, sjov hanhund. Jeg blev da så glad, for Carlo har tidligere haft en dejlig kammerat Bella, som døde gammel og mæt af dage. Nu har Carlo fået en ny tæve at passe på, så han var ikke nær så venlig overfor Diki, som han plejer! Diki blev helt forskrækket, da han blev knurret af!

Men hvor er det da dejligt, at den gamle hund har fået en ny familie med have, så hun kan få nogle gode år. Et barnebarn havde taget sig af hende her på det sidste, men de bor i lejlighed med trapper inde i byen – det er hun jo ikke vant til.

Dejligt at gøre nogen glade!

Der er sommetider nogen, der spørger mig, om jeg dog kan bruge alt det, jeg strikker?

Og nej, det kan jeg jo ikke – og så er det, at jeg måske kan glæde nogen eller sælge det. Det er lykkedes mig at sælge nogle trøjer, som jeg ikke synes passer mig, men ellers er rigtig dejlige! Og hvis køberen er glad for at købe en hjemmestrikket trøje i lækkert garn, er begge glade.

Men jeg forærer også af og til ting væk, som er i overskud og ikke bliver brugt. Jeg forærede for 3 år siden en dejlig cardigan i vendestrik til min nabo, som er en større str. end mig, og den er bare så flot til hende, og jeg bliver glad, hver gang, jeg ser hende i den.

I dag satsede jeg! Vi havde vores lille banko-spil i Fælleshuset, hvor vi som regel er 8-9 kvindelige pensionister, der hygger os og spiller om pakker, vi selv har med, og så drikker kaffe og spiser hjemmebag bagefter.

I dag indeholdt min pakke et dejligt mohair-sjal, som jeg har strikket for flere år siden, men ikke bruger. Det var et sats, for jeg vidste jo ikke, hvem, der ville vinde det!

Men det var den helt rigtige, der vandt det, både mht farver og str. Og alle syntes, det var så lækkert og kønt til hende. Og så er jeg jo glad! Det var hun også.

Sød velkomst

Da jeg kom hjem fra Sjælland i går, fik jeg ikke kun en meget lykkelig og glad velkomst fra Diki, som havde boet hos min nabo og havde opført sig rigtig pænt. Det er første gang, men vi havde forberedt det ved at sætte net op ved hendes gavl, det eneste sted, hvor der er åbent fra hendes baghave. Så det kan vi gøre en anden gang, og hun er glad for ham.

Men jeg fik en anden, meget sød velkomst, af min Kamelia, som nu for 4. gang har overvintret ude i det overdækkede hushjørne på min terrasse uden at tage skade. Jeg havde jo set knopperne, og i mit fravær var den nu begyndt at springe ud. Den er så smuk, og jeg glæder mig meget, når det lykkes.

Den er åbenbart hærdet nu, mens den i Brædstrup i mange år overvintrede under mere beskyttede forhold – med det resultat, at når den kom tilbage, og der så kom en nat med frostvejr, så smed den alle blomsterknopperne.

Jeg har også fået en lille ny beboer på terrassen. En solsort er begyndt at bygge rede i en urtepotteskjuler, der hænger på væggen – fint sted, under tagudhænget, så den er beskyttet – og højt, hvor hverken kat eller rotter kan nå den. Jeg håber, den bliver, og det tyder det på, for den flyver til og fra i dag også.

Det lykkedes igen!

Den forholdsvis milde vinter har vist endnu engang skånet min flotte Kamelia, som jeg ikke har mulighed for at få ind i en havestue eller anden beskyttelse. Så den har for 3. vinter i træk stået inde i krogen ved husmuren på bagsiden af huset, og nu ser det ud til, at jeg får smukke blomster igen.

Det glæder jeg mig så meget til!

I forhaven er der små violer i græsplænen, blå anemoner og mini-påskeliljer hist og pist…

..den flotte vår-lyng har allerede blomstret i flere uger..

..og de botaniske tulipaner står i fuld blomst nu.

Og hyacinther i flere farver byder velkommen. Det er så dejligt!

 

Kludemagasinet

Dansk Patchwork Forenings medlemsblad Kludemagasinet udkom i går med nr. 2 i 2017. Og det var med særlig interesse, jeg bladrede det igennem, for jeg har skrevet om Projekt Puttetæppers 20 års jubilæum i år.

Jeg blev meget glad, for selv om jeg kender teksten og har leveret billederne, kunne jeg ikke vide, hvilken flot opsætning artiklen har fået – over 3 sider! Med billederne meget store – hold op hvor ser det godt ud.

Jeg har skrevet lidt om både PP’s historie, den nuværende status og om vores håb og ønsker for fremtiden. Jeg håber, det bliver læst med interesse, for projektet fortjener virkelig at få samme støtte og opbakning fremover som nu.

Vores jubilæumsudstilling af 21 nye puttetæpper, syet af tæppetanter med de 21 års-mønstre får også omtale – det kan ikke være bedre!

Depotgården

Der har igennem lang tid været holdt møder, indhentet ønsker osv. til, hvordan Depotgården skal ændre lokaliteter. Samme hus, men anderledes fordeling af lokalerne.

Og det har vi brugere selvfølgelig fulgt tæt med i – mens rygterne løb!

Nu har vi fået at vide, hvilke planer, man i bestyrelsen er blevet enige om, og det ser heldigvis ud til, at Tekstilværkstedet får opfyldt vore ønsker. Vi er jo mange, og der er mange alle 4 dage om ugen, så det kniber af og til med at være der med den nuværende indretning.

Nu bliver tilstødende lokaler også “vores”, quiltemaskinen bliver flyttet, så pladsen der, hvor den står og fylder en del, kan bruges bedre – men maskinen får en god placering, hvor der er ro og plads. Jeg tror, det bliver godt!

Den havde travlt i dag – quiltemaskinen – hvor både Lis og Laila quiltede.

Laila quiltede i går et flot puttetæppe,

..og i dag endnu 1!

Og Lis quiltede sit eget tæppe, som har ventet et stykke tid, fordi hun har haft travlt med at flytte i nyt hus. Motivationen og roen skal være der!

I dag var forøvrigt flest, der strikkede (også jeg, der strikker “Mary-svøb”), Grethe blev færdig med en af sine spændende trøjer:

Og Rita er også lige blevet færdig med 2 utroligt søde sæt, bestående af trøje og hue til sine kommende oldebørn, fætter og kusine, der forventes at komme til verden samtidig!

Det er da ikke til at stå for! Pigen skal have hvide strømpebukser til – bukserne er helt uimodståelige!

Genkendt!

Min svigerdatter og Victor har lige haft en speciel oplevelse, da de var på apoteket i Brøndby. En fuldstændig fremmed dame sagde “Hej!” til Victor, idet hun sagde: “Det er da Victor – ikke?”

Øh jo, det var det jo, og hans mor forsøgte at komme i tanker om, hvor de kendte hinanden fra: børnhaven, dagplejen ….? Men damen sagde: “Jeg synes det nok – jeg kan kende ham fra hans Farmors blog!”

Og det var så rigtig nok! Og ganske rigtigt havde hun noget med patchwork at gøre.

Svigerdatteren ringede for at ønske Diki til lykke med fødselsdagen og sagde så, at jeg godt kunne holde op med at lægge billeder her på min blog af Victor! – Men det var heldigvis ikke alvorligt ment!

Så det gør jeg så lige – hvis nu nogen er i tvivl!

Jeg har selv oplevet et par gange, at fuldstændig fremmede har hilst meget venligt på mig, hvor det er gået op for mig, hvor de kender mig fra – men jeg ikke kender dem 😉

Lukkekant igen – igen

Jeg fik syet lukkekant på dette flotte puttetæppe i går aftes. Det er syet af Tove i Egtved, som har brugt “Evighedsblokken” – et gratis mønster, som kan findes på vores hjemmeside Projekt Puttetæpper. 

Det er rigtig fint til at få brugt mange af sine mindre rester, og man kan, som Tove, sy et helt tæppe – eller man kan sy et antal blokke og sende til os, så de bliver syet til tæpper. Og i modsætning til vores årsmønster er der ingen deadline på.

Toves blokke i dette tæppe er rigtig fine! Laila har quiltet det smukt!

Jeg har snart bund i en stak tæpper, som kun mangler lukkekant, så jeg kan få så mange tæpper med som muligt, når jeg på onsdag har en aftale med Fjordmark i Kollund om at med tæpper. Det bliver mange denne gang – og jeg får selskab af Birgith, det er hyggeligt!