Hvid jul med familien

Jeg kørte til Sjælland lillejuleaftens dag i silende regnvejr, men rimelig trafik. Bilen var hårdt pakket med julegaver fra hele den jyske familie + en glad lille Diki, der sov bag hundegitteret bagest i bilen. Jeg hørte ikke en lyd fra ham på turen!

Jeg havde hundetravlt med at købe og pakke julegaver de sidste dage, men jeg blev færdig! Også med de hjemmelavede.

Jeg var dårligt kommet til Brøndby, før det begyndte at sne! Og i løbet af aftenen blev det også frostvejr, så det var godt, jeg havde pakket vinterstøvlerne i bilen.

Vi har haft en meget hyggelig Juleaftens dag og Juleaften, hvor Victors Morfar og Bedste også var med til at spise risengrød og den meget lækre andesteg (der var stegt 2, men kun 1 blev spist). I denne familie består mandelgaven af en pose med en masse gaver, som vinderen deler ud mellem alle ved bordet! Værten – min yngste søn – vandt og delte ud, og der var gaver efter alles smag: jeg var så heldig at få 3 fine hæklede karklude.

Det meget smukke juletræ var pyntet af svigerdatteren, og det er altid hyggeligt at gense bl.a. gamle ting fra mit eget juletræspynt, som mine børn har fået, samt ting, jeg har lavet til dem.

Traditionen tro dansede vi om træet og sang en sang, valgt af hver af os – og Diki dansede med!

Han er så nysgerrig og sød og opfører sig upåklageligt, bare jeg er “ved hånden”, for han skal ikke risikere, at jeg forsvinder! Hans seng er med og står ved siden af min i gæsteværelset, og han har fået lov til at ligge i sofaen ved siden af mig! Haven er indhegnet, så ud over de ture, jeg går med ham, kan han komme ud, når han vil, ligesom hjemme.

Der var mange, mange pakker, og naturligt nok flest til yngste deltageren, som fik masser af både LEGO og dejligt tøj!

Den sidste pakke (efter aftale med hans Far og Mor) var denne – helt uventede, som det ses:

Farmors gamle PC.

“En rigtig computer!”
Far’en bruger Juledag på at tømme den helt og sætte en supplerende, ny harddisk i, så den bliver noget hurtigere. (For mig var den uudholdelig langsom, ikke mindst til billedbehandling).

Det gjorde lykke!

 

Helt uden stress!

Jeg plejer altid at være lidt stresset og bange for ikke at nå det, jeg gerne vil inden jul – men ikke i år!

I dag har jeg endelig fået bilens varmeanlæg repareret, så det nu virker upåklageligt! Suk!!! det er dyrt!

Jeg har et større pakke-gaver-ind-projekt foran mig, men alle gaverne er i hus, den sidste blev købt i formiddags. 1 af de hjemmelavede er næsten færdig, en anden er færdig, vasket og ligger til tørre, de andre er helt færdige og venter kun på gavepapiret.

Jeg er lidt spændt på, om de bryder sig om det, jeg har lavet, noget af det er en smule anderledes en hvad jeg plejer at lave.

Så i morgen udveksler jeg pakker med de 2 familier, jeg ikke er sammen med juleaften.

Jeg var lige i Føtex på vejen hjem fra byen, jeg skulle ikke have ret meget andet end lidt brød – men hold da helt op, hvor er der meget, der kunne friste!

Lutter gode gaver (næsten)

Efter at ældstesønnen i årevis måtte kæmpe med følgerne af fejlslagne operationer, deraf følgende manglende førlighed, og med kommunen om økonomi og hjælp – ja, så kan jeg godt forstå, at han er glad, når han efterhånden får forskellige hjælpemidler efter ønske! Noget af det betaler han selv – og det kan så lade sig gøre nu, hvor han får pension.

Han købte selv sin “Genny” (Segway for handicappede), og fordi han selv har købt den, kunne han få bevilget en letvægts-kørestol i ønskefarverne. Den har han fået i dag (også med lidt selvbetaling pga farverne) – hold da op, den er flot!!

Den er jo smart at have med i flyet på ferie. Han har ønsket sig, at jeg hjælper med at sy en “dragtpose” til den efter nytår.

Han får også efter meget lang tids venten en handicapbil, som er ved at blive bygget om i Herning til hans behov, den er med lift, så Genny’en kan komme op i den, men det går jo ikke i et fly. Inden døre er det også smartere med letvægts kørestolen.

Hjemmelavede julegaver

Færdig med 3 hjemmestrikkede julegaver!

Ingen billeder! Først efter, at de har fundet ejermændene. Men nu er der hæftet ender, og de er vasket og lagt til tørre på håndklæder, pænt formede og glattede.

Jeg var især nervøs for den ene, fordi den var strikket af noget garn, jeg ikke kender, så jeg vidste ikke, hvordan det ville blive, når det kom i vaskemaskinen (“håndvask” / 30 grader). Men jeg puttede det i en vaskepose, for at skåne, og så var jeg mega glad, da det viste sig at være helt fint og lækkert! Jeg synes generelt, at garnerne er mere lækre efter vask.

Så nu mangler jeg bare 2! Den ene er jeg ved at slutte af, den anden mangler noget endnu, men det er godt TV-strikketøj, så det bliver færdigt i aften.

Det er flere år siden, at jeg har lavet så mange hjemmelavede julegaver – og det er ikke, fordi det er billigere, det er faktisk ret dyrt! – men jeg har lyst til at lave den slags, og min familie kan for det meste godt lide det – ellers var det jo ikke umagen værd!

Julegave til mig selv!

Jeg har givet mig selv en rigtig dejlig julegave!

Jeg har haft besøg af en rigtig gartner, der har ordnet min forhave så fint!

Jeg har ikke noget “før”-billede, det vil jeg simpelthen ikke være bekendt at vise 😉 Men hvor er det blevet fint, og hvor er jeg glad for, at jeg fik det gjort!

Jeg har haft en anden til at hjælpe mig engang imellem, men det blev ikke rigtig til noget, jeg tror ikke, han havde lyst. Og en anden havemand har været og kigge på det, men det var for meget for ham.

Dette er et firma i Børkop, som i mange år har anlagt og passet have for en af “kusinerne”, og de havde anbefalet firmaet. Engang i det nye år skal de få lov at ordne baghaven også, og hvis jeg synes, jeg har råd, skal de komme et par gange om året, eller måske mere. Det er jo ikke nogen stor have, men for det 1. har jeg aldrig være havemand, det var jo Sørens interesse, og han var god til det, så det skulle jeg ikke blande mig i! For det 2. har jeg ikke kræfter til det. Det troede jeg, at jeg kunne klare med den lille have, men jeg dur ikke til det, og når jeg prøver, får jeg ondt i ryg og ben.

Så det er virkelig en dejlig gave, som jeg er meget glad for!

Nej, nej, det går ikke!

Her syntes jeg lige, det hele gik så godt, og  Ford værkstedet havde tid til at kigge på varmeblæseren i min gamle Ford Fusion, som ikke virker, men larmer helt vildt, allerede i dag.

Og det gik hurtigt, mens jeg bare ventede i deres kundecafé med mit strikketøj.

Men måske FOR hurtigt, for jeg var kun kommet halvvejen hjem, da den larmede endnu værre end før! Jeg havde fået en forklaring om, at det var en modstand, der var brændt over, og at jeg nok var nødt til at få en ny blæser motor, hvilket er en endnu større udgift.

Jeg vil simpelthen ikke finde mig i at betale knap 1.000 kr for absolut ingenting! Jeg har selvfølgelig snakket med dem, med det samme, jeg kom hjem og ringede, og det kom tydeligvis ikke bag på den søde dame i receptionen. Men nu bestiller hun en ny blæser, og så må de trække noget af udgiften fra for i dag! Hun fortalte mig, at hun har samme problem i sin gamle Ford, og hun kører med det! Det kan jeg ikke, jeg bliver så forskrækket, når den begynder at larme så voldsomt, det tør jeg ikke køre med! Puh ha!

Jeg er godt med…

…i forhold til juleforberedelserne! I dag fik jeg købt flere julegaver – det er dejligt, når man får gode ønskesedler fra familien!

Og jeg mangler kun én af de hjemmelavede, som jeg arbejder ihærdigt på!

Sådan en mandag formiddag er fin at købe gaver i de fysiske butikker, og senere på dagen bestilte jeg nogle i netbutikker. Det er utroligt, at de kan nå at komme frem.

Igen i år er jeg mellemled i familien, hvor andre bestiller gaver i webbutikker, som kommer til min adresse, så jeg kan bringe dem med til den familie, jeg holder jul sammen med. Jeg “går på skift” imellem mine børn/børnebørn! Så jeg henter “netpakker” næsten hver dag for tiden!

Pakkeleg til Jul

Jeg synes, det er sjovt med den pakkeleg, der er ret almindelig ved julefrokoster – vi har selv leget den utroligt mange gange i familien. Første gang, jeg hørte om den – det må være mere end 30 år siden – var det en svigerinde, som var lærer, og som kom med en meget yndig skål, plantet til med forårsblomster, som værtindegave til mig. Hun fortalte, at da de legede den pakkeleg på lærerværelset til julefrokosten, havde en af hendes kolleger lavet en dekoration magen til denne, og den skiftede ejer ustandseligt! Så hun indså, at den var alt for svær at komme til at eje, men den kunne hun sagtens lave selv! Hvis hun derimod tog andre pakker, kunne hun få lov at beholde dem i fred! Smart tænkt!

Dengang kendte jeg ikke til den leg, men jeg “fik lov” at arrangere en hemmelig leg til julefrokosten på min arbejdsplads (hvor der ikke var meget “spræl”), og så lavede jeg alle gaverne selv – det kunne være en appelsin, men det kunne også være hjemmelavet julepynt. Og det blev en stor succes, som vi senere år gentog, men hvor alle havde pakker med.

Og i familien har det været tradition i mange år, først med lidt særlige regler for børnenes skyld, så længe de var små, men det har altid været rigtig sjovt, og altid med hjemmelavede eller billige gaver.

Forleden legede vi også pakkelegen til vores julefrokost her i andelsboligforeningen, til stor moro!

En anden slags pakkeleg deltager jeg i på en patchwork-gruppeside, hvor alle deltagere (vi er 89! tilmeldte) får en adresse, vi skal sende en patchwork relateret pakke til. Prisniveau og tidspunkt er fastlagt, og man må gerne snolde lidt og lægge noget ekstra i pakken.

Jeg har sendt en pakke med dette indhold til én i Silkeborg:

Og jeg har modtaget en pakke med dette indhold fra én i Odense:

Og som det fremgår, må man gerne pakke op inden jul!

Alle lægger billeder ud i gruppens albums på FB – det er ret hyggeligt!

Ikke planlagt tur!

Fik en tlf. opringning i går fra én, der er ved at flytte og har gjort op med sig selv, at hun ikke klarer at sy så meget patchwork, som hun har drømt om, og derfor har et stort overskud af stof, som hun gerne ville give til et godt formål, det gav lige en lille udflugt til Vejle.

Jeg havde fået Christian til at tage med som hjælper, for de 5 fyldte poser med stof + 2 ruller skulle bæres ned fra 3. sal! Det var hårdt nok at komme derop!

Men det var det værd, for det er virkelig lækre stoffer, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på og senere dele ud til nogle tæppetanter!

Og giveren var meget glad for at kunne give sit dejlige stof i bevidstheden om, at der kommer skønne tæpper ud af det til børn, der har brug for lidt ekstra omsorg!