Det var lige før…

…jeg ikke blev færdig med tæppet til min svigersøns 60 års fødselsdag! 1 time efter sidste sting, aftenen før, blev jeg igen-igen syg med et voldsomt galdestensanfald! ØV – jeg hader det! Stopper det aldrig? og kan man ikke gøre noget ved det?

Men tæppet blev jeg aldrig træt af! Se bare:

Der er lidt skygge øverst på billedet – farverne er som resten.

Jeg tror, jeg skal sy et til mig selv af resterne + lidt nyt!

Mønster fra Blossom Quilt i Værløse, stof fra Tekstil & Interiør i Fredericia.
Mål 150 x 210 cm, syet i hånden over 8-kantede papskabeloner, quiltet på maskine.

Det var godt, jeg nåede det – jeg var for syg til festen!

4 tanker om "Det var lige før…"

  1. AV! Få den galdeblære fjernet! Det er den eneste kur, og du er frisk som en havørn 14 dage efter! Jeg fik selv fjernet min den 4. januar i år (jeps, midt i snestormen) efter at have haft gentagne og hyppigere anfald siden 2 dage efter coronaen lukkede landet.
    Tæppet er bare flot!

    • Gid det var så nemt! Det er noget, der har plaget mig i over 20 år! Og i 2013 var det helt galt, så da skulle galdeblæren fjernes. Men en scanning viste, at der lå ca 30 sten i galdeblæren og i galdevejen i leveren, og de var store. De skal fjernes, før man tager blæren, og det blev til 6 kikkertoperationer (ned gennem halsen) – det var ikke sjovt – og jeg var temmelig syg efter nogle af dem. Stenene var store, og nogle af dem måtte knuses med ultralyd, før de kunne få dem ud. Horsens sygehus, hvor jeg var indlagt, kunne ikke, så jeg blev sendt til Århus KH i taxa og tilbage i ambulance de 5 gange.
      7. operation skulle fjerne galdeblæren – men det turde de ikke, for der kunne være arvæv, der komplicerede det.
      Derfor har jeg stadig min galdeblære, og det har sandt at sige givet nogle ubehagelige oplevelser i tidens løb!
      Der kan gå lang tid, og så pludselig kommer de samme smerter igen. For 1½ uge siden havde jeg 2 korte anfald, dette har nu varet 4 døgn, det er blevet bedre, men jeg har det ikke godt. Og så kan der gå lang tid til næste gang.

      • Æv altså. Det lader til at jeg var “heldig” at alle mine sten befandt sig pænt i galdeblæren og ikke vandrede omkring. Til gengæld var den kronisk betændt.
        De er blevet temmeligt meget skrappere de seneste par år, både til scanninger og fjernelse, så måske burde du prøve at forhøre dig igen? De der langvarige anfald trækker virkelig tænder ud, altså!

        • Jeg skal til læge i morgen, så vil jeg presse lidt på, for at der kan ske noget!
          Tak for interessen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *