Chili con Carne

Det er en af min hverdags-livretter: hjemmelavet Chili con Carne, som jeg laver med hakket oksekød, hakkede løg, chilisovs, baked beans i tomatsovs, en dåse tomater og en dåse majs. Og så lige et par knivspidse Sambal Oelek, med forsigtighed!

Jeg har lige spist den sidste portion af det, jeg lavede i forgårs, til 3 dage – det rakte lige akkurat til en lille portion i dag, fordi jeg “kom til” at invitere en gæst!

Og han kunne rigtig godt lide Farmors Chili con Carne!

Christian har efterårsferie fra Medieskolerne i Viborg, hvor han læser. Og han skiftede mine dæk i går, det har han gjort i de 4 år, jeg nu har boet her. De første år under sin Fars opsyn, men nu kan han selv. Han henter dækkene i kælderen i vores Fælleshus, skifter dem derhjemme, hvor de har værktøjet, og sætter sommerdækkene ned i kælderen. Dejligt at få den hjælp!

Hans Mor var ikke hjemme, hans søster skulle have vegetarsuppe, og hans Far skulle have skånemad efter en tarmundersøgelse på sygehuset, der havde været noget hård! Så Christian havde planlagt at aflægge besøg på det pizzaria, der ligger lige her ved siden af. Men da han blev budt på Chili con Carne, sagde han ja tak – og han kunne virkelig godt lide min hjemmelavede udgave! Og jeg synes jo, det er hyggeligt at spise sammen og få en snak med Christian, som er kommet hos mig, siden før han kunne gå!

2 tanker om "Chili con Carne"

  1. Uhm – det er også min ynglings-ret, kære Hanne. Veninderne er trætte af at høre, at jeg skal have det – igen. Gerne flere gange på en uge. Men det smager fantastisk. Og så er det nemt at lave – og feder ikke. Måske man skulle køre ned og købe et samlesæt til week-enden. Hav en god en af slagsen – week-end altså – fra Diana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *