Der er nogle datoer…

..der altid huskes – fødselsdage og andre mærkedage.

I dag kunne det have været min søsters 80 års fødselsdag – men hun blev kun 63 år. Alligevel kommer datoen op i mit hoved, og hun dukkede pludselig op i en drøm natten til i går!

Der var kun 1½ år imellem os, og vi gik næsten for at være tvillinger! Da vi gik ud af skolen samtidig, som 16½ år og 18 år gamle, og kom i lære, boede vi sammen på et – senere 2 sammenhængende værelser i Odense i 4 år, indtil vores veje skiltes, da jeg rejste til Grønland og blev der i 12 år! Men vi havde altid fin kontakt, både da vi boede relativt nær hinanden i Nordjylland med vores familier og senere. Og vores børn har heldigvis også rigtig god kontakt.

Kisser havde det ikke godt de seneste år, hun levede, og da så vi heller ikke hinanden så tit. Men jeg hjalp hende med at holde damefrokost den sidste fødselsdag 25. januar 2004, få måneder før hun pludselig døde.

Og nu er det 17 år siden! Ikke til at forstå! Man kommer aldrig helt over at miste sin søster – heller ikke selv om jeg har 2 mere, som jeg vil sende en tanke i dag!

3 tanker om "Der er nogle datoer…"

  1. Hej Hanne
    Meget spændende side du har!
    Er det stadig muligt at leje din Long Arm? Og hvor i landet står den?
    Jeg er begyndt på to patchworktæpper, og i hvert fald det ene bliver stort nok til, at det vil være en fordel med en sådan stor maskine.
    Mvh Gitte Gade, Silkeborg

    • Hej Gitte
      Der er vist en misforståelse! Jeg har aldrig haft en long-arm-maskine. Men på Aktivietetshuset Depotgården står en stor amerikansk maskine til brug for medlemmerne, og der quilter nogle medlemmer, som er tæppetanter sommetider puttetæpper til børn på julemærkehjem. Man kan leje den (når der ikke er lukket som nu), men der skal laves aftale om det på forhånd, og man betaler omkring 500 kr + tråd.
      Jeg tror, vi kender hinanden fra Brædstrup?
      Hilsen Hanne

Skriv et svar til Gitte H Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *