Ja, det ved jeg jo godt, at Diki ikke er, men jeg har hele tiden den fornemmelse af, at han er her lige ved siden af mig, som han altid var!
Jeg har været til patchwork i aften, og det var så mærkeligt at komme hjem til det tomme hus, hvor en søvndrukken, men glad, lille hund ellers altid tog imod mig! Nu er der bare tomt!
Men jeg fik en stor overraskelse i dag, da der kom en yndig buket blomster fra Dikis opdrættere Susan og Jesper! Tusind tak – det varmer og trøster at høre, hvor glade de har været for, at han har haft et godt liv hos mig!
Jeg tror, jeg vil bruge den som nøglering!
Det er med tårerne trillende ned ad mine kinder at jeg har læst dine 2 sidste indlæg. Jeg har jo selv været i samme situation flere gange og det gør så pokkers ondt og det store savn…….
Mange varme tanker til dig.
Tusind tak! Ja, det gør ondt, og jeg kan stadig mærke gråden i halsen og øjnene!
Jeg var ude blandt andre i går aftes, og vil også i dag tage ind på Depotgården for at være i selskab med andre omkring vores hobby – patchwork + strik, det hjælper, det kan jeg tydeligt mærke, i stedet for at gå rundt herhjemme og savne!
Og besøge min datter og hendes 2 TT i eftermiddag!
En rigtig fin lille amulet, et dejligt minde!
Ak ja, Hanne. . . .Kondolerer! Vi kender det alle så godt! Men hvor var det dejligt at have disse levende væsner som de bedste venner i verden!
De varmeste hilsner fra Hanne , CH.