Er jeg stædig nok?

Eller skal jeg give op og sige: det ku’  jeg så ikke?

Jeg har syet 2 blokke mere til et tæppe efter HANNE’s sommer DHU mønster – efter at have fået flere gode råde og tips, som jeg har fulgt!

Og resultatet er da helt klart bedre i forhold til den første blok.

Men jeg kan se nu, at jeg er startet forkert, idet de stoffer, jeg har valgt, er af for forskellig struktur. Især volder den fine, tynde med blomsterne problemer. Det er et Liberty stof, som er så meget tyndere, at det giver problemer i forhold til især det stærk blå, som er noget stivere.

Det ville ikke have betydet noget, hvis jeg havde syet over pap, men når jeg presser, reagerer det mere følsomt end de andre stoffer.

Så nu skal jeg lige i tænkeboks! Skal jeg fortsætte, eller skal jeg erkende, at det giver for store problemer?

Når sandheden skal frem – og det må den gerne – så hænger det måske også sammen med, at jeg ikke kunne dy mig for at starte et “Prinsesvøb” op! Og der har jeg også indhentet gode råd, som skulle afprøves, så jeg nu ikke strikker det efter “ugebladsopskriften”, men strikker den brede blonde på alle 4 sider på én gang. Og der skal man også lige holde ørene stive eller… snarere bruge det, man har mellem ørerne! Der er ingen tvivl om, at det både er pænere og mindre besværligt.  “Ugebladsopskriften” er formentlig mere “sikker”, idet den beskriver pind for pind, hvordan man strikker én side ad gangen og derefter syr dem sammen. Det bliver sikkert også lige pænt. Men der må godt være lidt udfordring i det – ligesom i at sy HANNE’s DHU på maskine!

Man skal jo nødig kede sig!

Nu vil jeg lige gå ud og plukke nogle blåbær!

4 tanker om "Er jeg stædig nok?"

  1. Hej Hanne,
    Jeg ved ikke om du bruger “steam”, naar du presser dine blokke?
    Hvis du goer det, saa proev istedet for et “toert” strygejern, saa plejer stofferne ikke at reagerer saa meget, isaer hvis de er af forskellig kvalitet.
    Hilsen fra Vancouver, hvor det er varmt og straalende sol
    Ann

  2. Jo Anne, jeg bruger et dampstrygejern. Tak for rådet, jeg vil bruge et andet eller tage dampen fra.
    Ja, her er strålerne ikke sol, men regn! I går var det helt galt, i dag har det været tørvejr med høje skyer, derfor var der også pludselig mange modne blåbær.

Skriv et svar til Ann Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *