På en blog, jeg ofte besøger, så jeg den populære vest i vendestrik i en meget sød og klædelig udgave.
Bloggeren skriver helt korrekt, hvor hun har købt strikkekittet og hvem, der er designer. Hun ved ikke, at der er noget galt.
Men designeren har ikke nogen forhandleraftale med denne butik og er meget ked af det, når hun gentagne gange oplever, at andre butikker uden skrupler kopierer og sælger hendes opskrifter. Hun er endda så large, at hun synes, det er OK, når veninder kopierer opskrifter til hinanden.
Hvordan kan man finde på det? Det er designerens levevej, det handler om, og det står tydeligt på opskriften, at det ikke er tilladt at kopiere den. Ovenikøbet bliver den solgt med fortjeneste og sammen med garn, som der også er fortjeneste på!
Det er faktisk simpelt tyveri! Men det er dyrt at føre en retsag. Og som hun selv siger: hun vil hellere bruge sin tid på at designe strik! Men hvad gør man så?
Ja, f.eks. forsøger jeg nu på eget initiativ at hjælpe hende ved at gøre andre opmærksom på problemet. Og jeg vil gøre den kopierende butiksindehaver opmærksom på det ulovlige og helt umoralske, hun foretager sig.
Andre kan måske gøre det samme? (Nej, jeg hænger ikke nogen ud her, der er sikkert mere en én, der gør dette). Vi er vel alle interesserede i, at der er kreative, dygtige designere, der kan og vil lave nye opskrifter til os!
Ja, kære Hanne – “det er en svær en” som man siger.
Da jeg gik på Sy- og designskolen, for at gå ind på en anden arbejdsbane, end den jeg ellers havde beskæftiget mig med, sagde vores lærerinde at: designe er at kopiere”, for vi må jo nok indrømme, at de fleste dybe tallerkener er opfundet i forvejen, så det er svært selv at finde på nyt uden at “låne”.
Jeg har selv i mange år gået på pw-kursus hos en dame, der udviklede et system med papskabeloner, og da hun åbnede butik og kom på “den anden side af skranken” brokkede hun sig over, at folk tog fotokopier til at klippe ud efter, i stedet for at købe de ark, hun havde udviklet.
Jeg måtte så lige minde hende om, at det havde hun jo faktisk også selv gjort – inden hun kom bag disken”.
Så tja – jeg ved hvad du mener, og forstår, hvad du siger, men vi vil jo også gerne – de fleste af os – låne” os frem, spare penge og springe over “hvor Gerda er lavest”, som jeg siger.
Hvis vi patchworkere syr et nyt og spændende mønster hos en ligesindet – spørger vi vel mange gange om man kan få en kopi – uden at tænke nermere over konsekvenserne.
Jeg tager hermed ikke stilling til, hvad der er rigtigt og forkert…., og du gør ihvertfald hvad du kan for retfærdighed på dette følsomme område, Hanne.
God lørdag fra Ebeltoft
Kære Hanne
Det er da forståeligt at designeren bliver ærgelig når hun føler sig kopieret/snydt. Det er osse forståeligt at hun ikke orker retsag – for det er besværligt og dyrt.
Det er fint af dig at reagere.
Når så det er sagt og uden jeg har set ‘kopien’ -kun originalen – må jeg da nævne at jeg har et gammelt strikkeblad – vel fra 50’erne – hvor samme vest/trøje er afbildet. I en ensfarvet udgavet. Jeg mener osse af Zimmerman har en lignende babytrøje.
Det den nutidige designer har tilført er garntype og farveskiftet. Og det er da osse ok.
Jeg tager ikke stilling for eller imod da jeg som skrevet ikke har set kopien.
Som skrevet forstår jeg sagtens designerens frustration – striber og garntype er nu genialt 😉
God weekend til dig.
KH Siffe
Diana, jeg er enig med dig et stykke ad vejen. Men jeg synes altså, det er forkert at kopiere en anden designers opskrift og SÆLGE den i sin butik! Det er klart ulovligt!
Og Siffe, der er slet ingen tvivl, når man har strikket den vest flere gange: det er en nøjagtig kopi, det er strikkeren heller ikke i tvivl om nu. Men hun kunne jo bare ikke vide, at der ikke var en aftale, mange designere lader jo deres opskrifter sælge igennem forskellige butikker. Og designeren har som skrevet været ude for det flere gange.