Fin overraskelse på Søndergården

Der var generalforsamling med valg til Centerrådet på Aktivietscenter Søndergården, og da der har været nogen utilfredshed med fordeling af lokaler i forbindelse med en ombygning, var det lidt spændende, hvordan det ville forløbe. Vi – brugerne – har følt os lidt “kørt over” af administrationen, og det kom da også frem, men det ser ud til, at der nu endelig bliver lyttet, så vi må håbe, at der kommer forbedringer.

Og for kun 2. gang i Centerets historie var der kampvalg til bestyrelsen, det er da en god ting! Det var også dejligt med et stort fremmøde.

Og så viste det sig, at der ventede en overraskelse, nemlig underholdning – det er ikke sket før, så vidt jeg ved.

Der kom nemlig et 10-mands herre sangkor fra et andet center i kommunen og sang for os, både optræden og fællessang, og så godt som alle sange var nogle, vi kendte, så det var dejligt at få rørt sangstemmerne på sådan en dejlig forårsdag.

Det er lidt sjovt, for selv om jeg i meget lang tid har døjet med en rusten stemme, så kan den godt synge! Og jeg har jo altid elsket at synge og har sunget meget med mine søstre f.eks.

Pianisten/dirigenten er en højt rangerende embedsmand i Sundhedsforvaltningen – han snakkede alt for meget mellem numrene (han er en gammel spejderven, så jeg kan godt drille) ! Jeg fik så hilst på både ham og en anden gammel bekendt af Søren og mig.
Og så fik jeg lige en ekstra lille glæde: klaveret kunne jeg lige pludselig genkende. Det har jeg “reddet” fra at blive fjernet fra den gamle Brædstrup Kommune i 1993, da det det stod på det lukkede Amtsplejehjem, som blev tømt, inden der skulle være asylcenter. Der var nogle folk fra amtet, der godt kunne bruge det og andet indbo til en ny institution, og de gik rundt og satte gule sedler på – også på klaveret, som har en plade på fronten, der fortæller, at det er skænket af borgere i Brædstrup Kommune. Jeg var der, fordi vi havde 30 Tjernobyl-børn i 1 måned, som var indkvarteret på hjemmet, og jeg fik travlt med at ringe til vores borgmester, som skred ind og fik fjernet klaveret. Jeg ved ikke, hvor det har stået i mellemtiden, men det er et udmærket klaver, som nu gør god gavn til fællesarrangementer på Aktivitetscenteret, så det blev jeg glad for at se. Det var så et lille klap på skulderen til mig selv!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *