Søndergårdens Giro d’Italia

Giro d’Italia gæster Horsens kommune og kommer også til Brædstrup i næste uge, og hele kommunen er “gået lyserød” – så hvorfor ikke også Aktivitetscenter Søndergården, som tog forskud i dag med et lyserødt cykel-motionsløb i centrum af byen, i gaderne rundt om sportspladsen. Og så i det allerskønneste forårsvejr.

Den fik ikke for lidt med lyserøde T-shirts, forfriskninger..

..flag og balloner, alder ingen hindring: her er det Ernst, nys fyldt 85 år!

Og man måtte også gerne være elektrisk!

Par nr. 7 var også med, og beboerne i ældreboligerne, hvor starten gik fra, fik sig en herlig formiddag.

Stor jubel da Brædstrup Humanitær Forenings lastbil ankom med sofacyklen, som det er lykkedes at gøre brugbar..

..og pyntet op. Den blev kørt af centerrådets formand og ægtefælle, hvis tekniske snilde har gjort den køreklar.

Der blev kørt godt til på de små villaveje

Men det blev også til en enkelt tur på hovedgaden – med mange formaninger om at køre ordentligt!

Bilerne holdt pænt tilbage for sofacyklen.

Den var der andre, der også lige skulle prøve!

Der var 18 deltagere + hjælpere, og der blev kørt 190 km ialt – flot!

Sikke da en sjov og dejlig dag!

3 tanker om "Søndergårdens Giro d’Italia"

  1. Hvor bliver man da i godt humør af de billeder. Her i byen er børnene i fuld gang med Giro´ tema uge, de cykler alle 7 km hver morgen og i løbet af dagen er de skiftevis på kondicykler i hallen. På søndag skal jeg med mine piger deltage i cykelløb på lidt af giro´ ruten ( tror jeg det er ) i Horsens. Det har da sat gang i meget rundt omkring :o)

  2. Hvor er det da bare det bedste jeg har set længe,det er livskvalitet så det basker :),hvor bliver man altså glad for at se sådan noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *