Shopping – bytte julegaver – udmattet!

Så var jeg inde i byen i øsende regnvejr og uden Diki, så var det lidt nemmere at gå i butikker.

Jeg skulle bytte julegaver, jeg havde fået 3 Römertopf – det var lidt rigeligt.

Egentlig var det en støbejerns stegeso, jeg havde ønsket mig, og det fik jeg den ene byttet til – dejligt.

Den anden blev, med lidt lagt til, byttet til et meget smart elektrisk rivejern til grøntsager, nødder mm, den bliver jeg glad for, og mit gamle rivejern har det ikke så godt mere.

En brødkasse blev byttet til en lidt større. Og endelig fandt jeg endelig det, jeg meget længe har ønsket mig, men ikke fået – så nu blev det en julegave fra mig selv: et smykkeskrin. Der kan jeg have det hele, der er små rum og finurligheder.Det var sat betragteligt ned fordi det har fået en misfarvning indeni låget, mens det har stået i vinduet. Det kan jeg sagtens leve med! Jeg glæder mig til at tage det i brug og lægge på plads! Og det vil stå rigtig godt på den ene kommode, i mit gamle soveværelse havde jeg ingen borde eller kommoder at stille den slags på, så det vil jeg nyde!

Nu må jeg prøve, om jeg kan få den 3. Römertopf byttet, men det er lidt svært, fordi den er købt i København.

En buket hyacinther og en pose Gala æbler røg ned i indkøbsposen på gågaden. Og våd blev jeg – ja, men jeg var klædt godt på, og så kunne gå med Diki, da jeg kom hjem, så bliver jeg ikke våd 2 gange!

5 tanker om "Shopping – bytte julegaver – udmattet!"

  1. Kære Hanne.
    Jeg har vidst ikke fået ønsket dig godt nytår – det får du hermed.
    Hvis den Römertopf du har i overskud, er købt i en kendt kæde, skulle du kunne få den byttet i nærheden af dig – f.eks: Kop og Kande, Inspiration eller Imerco.
    Hilsen fra Ebeltoft

  2. I lige måde, Diana! Jo, det ved jeg godt, og en af de andre var også købt i en anden by, men samme kæde. Vi har bare ikke nogen Bahne her i byen!

  3. Men du jan jo også prøve i en af de isenkræmmere I har i byen – hvis de selv sælger mærket tager de nogle gange retur og sætter blot deres eget mærke på. Er der prisforskel er det naturligvis den pågældende kædes pris de tager udgangspunkt i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *