Jeg er ved at få lavet lidt om ved terrassen bag huset, græsplænen er væk nu, fliser lagt og bedet med planter og buske udvidet lidt – det har jeg hjælp til. Men der ligger nogle store græstørv og jordknolde der, hvor der skal plantes, og de skal væk/smuldres, så jeg tog lige ½ time, mens der er morgenskygge.
Det er hårdt! Så nu sidder jeg med et lille sammenfoldet, vådt håndklæde over nakken, det hjælper! Jeg kom til at tænke på spejderlejren “Blå sommer” i 1994 i Kliplev, som var den sidste, hvor jeg deltog som spejderleder i Brædstrup Gruppe – de følgende havde jeg “job” i forskellige centrale funktioner.
I 1994 deltog vi som samlet gruppe med 95 spejdere, heraf 25 polske venskabsspejdere + 12 russiske, helt nye spejdere, som jeg selv havde startet op i Moskva samme forår . Det var en kæmpestor oplevelse, både hele lejren med 25.000 spejdere og samarbejdet i vores egne gruppe med de østeuropæiske spejdere, som vi havde inviteret og sponseret ved hjælp af fonde mm. De polske spejdere, som vi havde kendt siden 1991 og som nogle af os havde besøgt i Polen, var meget erfarne spejdere, mens de russiske aldrig havde oplevet noget lignende – heller ikke deres ledere, som sov med overtøj og tæpper trods gode soveposer!
Grunden til, at jeg kom til at tænke på den lejr er, at jeg synes ikke, jeg har oplevet sådan en konstant sommervarme siden dengang. Vi skulle sørge for, at spejderne ikke fik hedeslag, og det blev vi dygtige til, idet vi hele tiden mindede dem om at drikke det saftevand med tilsætning af sukker og salt, som vi lavede i store dunke. Og vi lod dem “slås” med vand – ja, det var skægt: de sprang omkring på lejrpladsen med spande og baljer fyldt med vand, som de kastede på hinanden. Jeg glemmer ikke ansigtet på den dreng, der pludselig opdagede, at han havde kurs lige imod mig og blev betænkelig, om det nu gik an? men selvfølgelig fik han et bekræftende grin, så jeg fik min skylle også!
Faktisk gik jeg i det primitive kolde brusebad flere gange om dagen, og vi fandt også ud af, at det hjalp, hvis vi gjorde vores spejdertørklæde drivvådt og bandt det om halsen/nakken.
Der er mange glade minder fra de over 50 år, jeg var spejder, og om alle de spejdere, jeg har haft oplevelser sammen med. De dukker op som nu i dag pga et vådt håndklæde i nakken i varmen! Andre gange er det regnvejret på andre lejre, man kommer til at tænke på, og mudderet!
Ja, og jeg tænker tit på når jeg hentede mine unger hjem fra en lejr…..beskidte som bare pokker…med vrangen ud på spejder t shirtsen…man skulle jo nødig fråse, så både ret og vrang blev brugt…eller som da sønnen kom hjem fra en rigtig våd lejr…det eneste der var tørt var …vaskekluden :O)…yngste barnet ville engang gerne ha´ forklaret hvordan man bar sig ad med at få hjemve…for det kunne hun godt tænke sig at prøve….nej glem det. Og ældsten som altid har snakket/råbt så meget at hun kun havde en hæs hvisken tilbage… Nu er det barnebarnet der er startet, og har været på sin første sommerlejr, det var bare så godt. Hun er godtnok blå (vores var grønne) men det er jo slet ikke det , det drejer sig om….det er fællesskabet. Du kan se, det er ikke kun ungerne der har minder, moderen har skam osse… Go´ dag herfra.
Vi har været spejdere alle sammen, lige fra min far, der ønskede sig til sin 12 års fødselsdag i 1924 at han måtte blive spejder – til alle mine søstre – vi var blå, gule og blå igen! Mine børn har også været blå spejdere, men kun én af børnebørnene har fundet glæde ved det og ikke så længe.
Men jeg kender i allerhøjeste grad det med at komme hjem fra lejr, alle 3 + mor her, hvor alt snavsetøjet blev hældt ud på bryggersgulvet til sortering og vask, og ungerne lå i blød i badekarret. Både jeg selv og især én af drengene har også altid været så hæse, at vi næsten ikke kunne sige noget, men hjemvé ?? nej – det kendte vi ikke til.
Ja, Joan, det er fællesskabet, uanset om man er grøn eller blå, men det er i høj grad også det at lære at klare sig selv og lære alle de praktiske ting “Learning by doing” – det udtryk var spejderne de første til at bruge, nu bruges det i mange sammenhænge.
Min fars båre blev båret af svigersønnerne og 3 gamle spejderkammerater, de bevarede venskabet hele livet, også selv om de ikke var aktive spejdere mere.
….har lige fået mand og døtre hjem fra sommerlejr på Island PLUS den obligatoriske snavsetøjsbunke…
Jeg selv er samtidig kommet hjem fra en uges højskoleophold med teamet – patchwork 🙂
Jeg husker også Blå Sommer i 1994. Jeg var “jobber” og arbejdede på “posthuset”, også det var en varm omgang at stå og sortere kort, breve og pakker, men også rigtig sjovt. Størst var sejren når det lykkedes at finde frem til “Sofie – Thyborøn – Blå Sommer”.
Fortsat god søndag
Gitte Stæhr Hemmingsen
Farum