Én mand mod mange – det lykkedes.

Tillad mig at lufte min moder-stolthed, nu hvor der er lykkedes min søn at ændre de næsten vedtagne spareplaner i Trekantområdets beredskabskommision = 6 kommuners beredskab.

Som den eneste stod han op imod alle andre i de 6 kommuners beredskabskommision og sagde “NEJ!”. Med det resultat, at der blev skabt røre om spareplanerne, som derefter andre også kunne se var uforsvarlige, og som nu er droppet.

Og nu er de 6 kommuner blevet enige om at arbejde med en ny plan, og foreløbig betale, hvad det koster at bevare status quo.

Det er flot, at han – i sin egen vanskelige situation som handicappet uden nødvendig støtte, hvor han personligt “slås mod vindmøller”, har overskud og mod til at træde op solo til gavn for os allesammen!

Det er temmelig sikkert andre, der tager æren! Men hvis man har fulgt forløbet, ved man godt, hvordan det hænger sammen.

Til lykke!

3 tanker om "Én mand mod mange – det lykkedes."

    • Tak Frida! Ja, det er godt gået! Hvis han ikke havde stået fast på, at han ikke ville godkende – og der dermed kom “røre i andedammen”, var det gledet igennem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *