Syg skræmme-mode!

Mit betænksomme barnebarn ringede kl ca 22 for at høre, om jeg var hjemme, eller skulle ud og gå med Diki, for så ville hun advare mig.

Det er et “sygt” modefænomen, der nu er kommet til DK fra USA:

I dette tilfælde er det et par unge mennesker (drenge?), der render rundt i mørket ved en skole her i nærheden, klædt ud som klovne og med en økse i hånden jagter tilfældige mennesker!

Det er sgu’ da sygt og meget skræmmende! Og åbenbart smittende, ligesom stenkast fra motorvejsbroer – FØJ!

Diki og jeg går ikke tur om aftenen, vi var ude sidst på eftermiddagen, og så må han komme ud i haven så tit han har lyst om aftenen. Det er han vant til, så er han tilfreds med.

Tak for advarslen, som hun spreder blandt sine venner.

2 tanker om "Syg skræmme-mode!"

  1. hej hanne. jeg har haft meget glæde af at læse om dig og din familie. jeg var skolekammerat med kirsten – en fantastisk god kammerat. din far har jeg også mange minder om. hvis vi sad for længe om aftenen til te-komsammen, gik han i slåbrok gennem stuen mens han trak vækkeuret op og sagde – så. de damer, så er det gåhjemtid. det var vi fiskerpiger ikke vant til altså en far, der blandede sig.. din mor var sådan en lidt fjern dame, mens du og kirsten sørgede for bagværk m.m.
    venlig hilsen karen due larsen

    • Hej Karen. Tak for din hilsen! Ja, der kom mange kammerater i vores hjem, og min Far kunne nok markere – i alle forhold!
      Desværre er Kirsten ikke iblandt os mere, hun døde desværre allerede som 63-årig. Hendes datter er Gudmor til mit yngste barnebarn, hun bor på Amager og kommer meget sammen med min søn og familie.

Skriv et svar til karen due larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *