…gør det ondt!
Desværre har 2 af mine børn store helbredsproblemer, og efter en travl messe-weekend måtte jeg rykke ud og hjælpe i den ene familie. Det er hårdt, når tingene går i hårdknude og virker uløselige.
Jeg vil gerne forsøge at hjælpe, men det er svært, og jeg synes, der er “nogen i systemet”, der svigter stort!
Kære Hanne, det gør ondt at høre. Jeg har godt kunne læse på din blog, at din ældste søn er sat i kørestol efter en fejloperation, og efterfølgende syltet af det syge sundhedssystem, i hvad der skulle være en velfærdsstat. At du har én mere der også er syg er da bare ikke til at bære (jeg har læst din grønlandskrønike). Vores børn er vores hjerteblod – vi trives, når vores børn trives. Jeg har også haft mine søvnløse nætter pga. mine børns hjertesorger og den enes skilsmisse. Min salig svigermor sagde for mange år til mig: “små børn små problemer, store børn store problemer” og jeg tænkte hvad mener hun?. Det ved jeg godt i dag. Kære Hanne, du er en stærk kvinde og du er god til at netværke. Mange kærlige hilsner fra Gitte
Tak Gitte! Ja, den sætning har jeg også tænkt mange gange – og de store problemer kan være meget store.
Jeg er godt klar over, at jeg har en stærk natur, og den prøver jeg at bruge til at hjælp, til at støtte, til at lægge ører til. Men professionelle kræfter skal der også til, og det er ikke altid så nemt. Lige nu har han nærmest givet op! Tak for dine søde ord!
kære Hanne.
Ja jeg følger med endnu på din blog selv om jeg ikke er så aktiv ned patchwork mere selv også pga af sygdom og jeg har fulgt dig i mange år nu. Så jeg ved osse hvad det vil sige blot at blive syltet af samfundet og reduceret til et sags nummer i bunken af henvendelser til kommunen om hjælp. Dem man troede skulle være til hjælp vender fuldstædig 180 grader og man blir mistænkelig gjort og bliv endnu mere syg af det komplet syge system man skal danse imod. Jeg håber og ønsker for dig og jer at de holder sammen og kæmper videre det bedste de kan selv om bu den er nået og kræfterne sluppet op. Man skal kæmpe selv om det slet ikke burde være nødvendigt i det samfund vi har i dag – Men samfundet er ikke til for de syge mennesker der skriger på hjælp og måder at takle deres situation på.
Hilsen fra Lone – Hobro