Forfra!

Det er dejligt, at jeg nu har en “boks” til TV’et, hvor man både kan optage, afspille film og afspille udsendelser forskudt! Jeg opdagede, at der var en André Rieu koncert i gang på DK4 – den var næsten slut – men jeg er træt af alle de krimi’er sent på aftenen på DR1, så jeg satte boksen til at starte forfra på DK4 – og hvor jeg har nydt det!

Jeg var til hans koncert i Boxen i Herning sidste år, og vi er 4 naboer, der har købt billet til koncerten samme sted i juni, og det er noget helt særligt at være til en koncert live – men derfor kan man godt have stor fornøjelse af en af hans koncerter på TV. Og han er nok allerbedst, når de spiller i Maastricht! Denne var fra 2012, men hold da op, hvor var det festligt! Det er dejlig musik først og fremmest, gode solister og kor – her var der et kæmpestort mandskor bl.a. Og så er det så smittende, publikum både synger og danser med, tårerne triller, kærligheden blomstrer og der bliver delt knus ud!

Så det var dejligt, at jeg lige blev opmærksom på det.

Og jeg kan jo sagtens sy samtidig (håndsy forstås).

En tanke om "Forfra!"

  1. God påske, kære Hanne.
    Jeg har også for nogle måneder fået en boks, og jeg nyder det også i fulde drag, og er ikke så “stresset” over noget, jeg ikke fik set, eller skal være hjemme til bestemt tid, når jeg er ude – jeg kan jo bare “spole” tilbage.
    Gode hilsener fra Diana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *