Hvor heldig kan man være?

Sikke en service hos garnforretningen Garniture i Middelfart!

Jeg har strikke Hanne Falkenbergs LIDO, som har ligget 1-2 år, fordi den var alt for lille, selv om der i opskriften står, at der er garn nok til største str. Det ER største str., jeg har strikket, men der var ikke mere garn, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med den. Kittet var købt hos Garniture, men det er jo flere år siden, så…

Jeg havde planlagt en anden Hanne Falkeberg model, jeg vil strikke, og så tog jeg den ufuldendte LIDO med derover for at få et godt råd om, hvad jeg kunne bruge garnet til, hvis jeg trevlede den op.

Indehaveren tilbød mig at kigge efter, om hun havde nogle restnøgler af samme garn, men kunne ikke garantere, at det var samme indfarvning så længe efter! Jeg troede slet ikke, man kunne købe ekstra nøgler til et kit, men det var rester fra modeller, de selv havde strikket op el.a.

Og tænk! så var der 2 nøgler, og så vidt vi begge skønnede, var det nøjagtig farven – også i dagslys! Og jeg fik dem bare! Sikke da en service!

Jeg fik også hjælp til, hvordan jeg kunne gøre den større: trevle nederste del, “skøddet” op, bruge det til at strikke øverste del større og bruge de nye nøgler til et nyt “skød”. Så ses en evt. lille farveforskel ikke. Det lyder ikke uoverkommeligt, så det glæder jeg mig faktisk til at gøre!

Sådan en butik bliver man bare glad for at handle i!

Jeg fik også købt det planlagte kit, som jeg har kigget ud på Hanne Falkenbergs hjemmeside. Jeg ville gerne se farverne IRL, og jeg valgte dette:

Det er meget lækkert garn, iøvrigt det samme som LIDO-modellen, bomuld og hør, og jeg er ret pjattet med modellen. Den kan strikkes i både 2 og 3 farver, jeg valgte de 2, som ses her. Det er altid sjovt at strikke HF’s modeller.

3 tanker om "Hvor heldig kan man være?"

  1. Hvis du igen kommer ud for at mangle garn til en af hendes kit, kan du også kontakte Hanne Falkenberg. Jeg fik ekstra garn tilsendt uden beregning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *