Jeg har overgivet mig!

Jeg VIL ikke fryse! Og det gjorde jeg både i går eftermiddags og i formiddags. Så jeg har trukket i lange bukser, en trøje og uldne sokker!

Det er da mærkeligt, så hurtigt, det blev koldt! Det er regnen! Jeg tænker på, at det kun er godt 14 dage siden, jeg sad og quiltede ud på terrassen i dejligt solskin, da Maja kaldte på mig, fordi hun var faldet. Samme aften døde hun (viste ligsynet), men vi fandt hende først næste formiddag – hun har ikke mærket noget, det er en trøst.

Og i lørdag sejlede vi på Arresø til fødselsdagfest i skønt solskinsvejr! Det ku’ godt ha’ varet lidt længere! – men det var super heldigt.

Jeg ville lige tage et par billeder til trøst, for blomsterne står så flot i haven – og så fandt jeg ud af, at nu er det faktisk dejlig mild luft, og regnen er stoppet. Det varer nok lidt, før det lune mærkes herinde! Og jeg tænder ikke for varmen endnu!

Se hvor smukke mine blomster er:

– og vindruerne (på den ene stok, den anden har slet ingen ?)

Det er godt, jeg ved, hvad jeg kan beskæftige mig med indendørs, jeg er ved at sy lukkekant på flere puttetæpper 😉

 

2 tanker om "Jeg har overgivet mig!"

Skriv et svar til hanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *