Jeg blev lige inviteret på flæskesteg i går aftes sammen med Diki, for ældstesønnen var “hundesitter” for vennens ½ år gamle Labradoodle Mickey, og han syntes, de skulle have lov at lege. De har mødt hinanden før, og det går fint, for Mickey er godt klar over, at Diki er den ældste, og det respekterer han.
De er ikke til at stå for, bløde og lækre pelshunde, og de gør, hvad de kan for at indsmigre sig:
Åh hvor dejlige billeder, skønt med sådan et par hunde basser.
Vi passer genboens kat i øjeblikket hvor familien er på malta og det er så dejligt, den bliver fodret hjemme men kommer gerne over til os og skal kæles lidt med og vi nyder det. Især når den sidder uden for døren og mjaver, ja så er vi helt solgt. Kate
Vi har haft hunde siden 1979, og jeg kan slet ikke forestille mig at undvære – ikke mindst nu, hvor jeg alene og er lykkelig for at have liv i huset og selskab af min kærlige, trofaste lille hund! Ja, ikke helt lille, men da de sidste 3 hunde var Labrador og 2 x Schæfer (store schæfere), er han lille for mig, men han er den helt rigtige for mig! Og vi kommunikerer faktisk helt fint, han kan bare med et lille piv fortælle mig, hvad han gerne vil, eller et lille puf på mine lægge! Det er meget hyggeligt. Sønnen vil gerne have hund, men det er svært med hans handicap, så han er glad, når han får lov at “sitte” vennernes, når de skal arbejde. Han og familie passer også Diki, hvis jeg skal noget, der tager for mange timer.