Depotgården på Kulturnat 2018 i Fredericia

Som vanligt var Depotgården med på Kulturnatten i Fredericia i går.

Men det var første gang, jeg var med, og det var meget hyggeligt og sjovt!

En masse (selvbyggede) boder stod samlet på den åbne plads overfor Den Engelske Pub, og der kunne man se alle de forskellige ting, vi laver i de forskellige værksteder. Der var også salg af de nogle af de ting, der bliver fremstillet. Jeg solgte en trøje og brugte straks pengene på en meget yndig ring!

 

Tekstilværkstedet, hvor jeg slår mine folder, havde en meget hyggelig bod, hvor vi var flere, der sad og strikkede og syed mindre ting. Og Projekt Puttetæpper havde udlånt 2 flotte puttetæpper, som er quiltet af Laila på Tekstilværkstedet, ét af dem er også syet her – de blev meget beundret!

Det var en dejlig eftermiddag og aften! Og vores egen café havde sørget for kaffe, te, sandwicher og snolder til os allesammen!

 

2 tanker om "Depotgården på Kulturnat 2018 i Fredericia"

  1. Desværre Hanne, kom jeg ikke til kulturnat i trekantområdet. Vi er flyttet til Middelfart, og den weekend kunne vi komme ind i det rækkehus vi har lejet. Vi har boet 7 uger hos vores datter.
    Men til næste år regner jeg med at komme, vi pakker stadig ud og rundt, det er ikke nemt at gå fra 155 m2 pludselig en masse udhuse, til 100 m2 og et lille cykel skur. Men det lysner forude.

Skriv et svar til Lykke Thomsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *