Jeg er her ved din side!

Han følger mig fra rum til rum! Og det er hyggeligt – også når jeg i disse dage har forrygende travlt!

Jeg har noget forskelligt skrivearbejde, og så ligger han lige ved siden af PC’en – jeg har en masse stof-skærearbejde ved hæve/sænke bordet, så kan han holde øje med mig. Jeg får gæster, der kommer med stof, dem skal han lige hilse på, så lægger han sig igen.

Nyklippet og fin, rigtig lækker! Og denne gang var der ikke noget af den “generthed”, han ellers har haft de første dage efter en klipning.

Så ringer telefonen – en mobil-telefon-sælger, som jeg hurtigt skræmmer væk – jeg gider ikke bruge tid på det! Så løber han lige med, men lægger sig igen.

Når klokken bliver ca. 12, stiller han sig ved siden af mig og gør opmærksom på, at det er spisetid! Han skal jo have et lille hjørne af mit rugbrød!

Jeg gør klar til at deltage i AOH-håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne i Middelfart i weekenden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *