Mormor kan selvfølgelig hjælpe

Et lille nødråb på Facebook i morges:

SOS: Kender jeg en venlig sjæl der har et slips jeg kan låne til mit galla i morgen? På forhånd tak

Ja, selvfølgelig kan Mormor hjælpe barnebarnet! Det havde han nok ikke lige tænkt på – men han var passende imponeret, da han senere kom for at udvælge et fra den kasse fuld, som min samling består af:

Han prøvede mange og gik straks i gang med at lære at binde et slips – via telefonen! hvor han selvfølgelig fandt en fin tegning med de forskellige “løkker”. Det skal han nok få lært. Han drog hjem med en håndfuld, så kan han bestemme sig, når han ser dem i dagslys.

Og hvorfor har Mormor så mange slips? Jo, jeg syr af og til små søde tasker med lang lynlås, og jeg har også syet et smukt vægtæppe af silkeslips. Jeg har endda sorteret en masse fra og beholdt dem af silke!

Så nu glæder jeg mig til at se den unge mand i fint jakkesæt, hvid skjorte, hvide sko og silkeslips i morgen aften på Fredericia Gymnasium, når han sammen men MANGE andre 3. g’ere danser den gamle klassiker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *