Flere hjælpeaktioner

I dag har jeg kunnet hjælpe 2 helt forskellige patchworkere med mønstre, som de efterlyste!

Det ene var mønsteret, der er brugt i et puttetæppe – meget fint tæppe, men jeg har ikke mønsteret.

Jeg kunne dog godt se, hvordan det er syet – man har vel lidt øvelse 😉 – og det lykkedes mig at forklare, hvordan det er syet, faktisk ret enkelt.

Den anden beskrev en julestjerne, hun havde set på min hjemmeside,
og den flotte stjerne har jeg selv lavet et mønster til i 2005, hvor vi lavede den på det aktivitetscenter, hvor jeg syede patchwork, inspireret af “Rikke”, som var praktikant der.

Vi opkaldte stjernen efter hende, så selv om den sikkert har et andet navn, kaldte vi den “Rikke-stjernen”, og det hedder den stadig i mit univers!

Det er skønt at kunne hjælpe! – det kunne forresten være, jeg skulle sy den “Rikke-stjerne” igen? Jeg har ikke nogen, så jeg har nok foræret den væk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *