Om og om og om igen! ØV!

Det er da utroligt, at jeg ikke kan strikke sådan et lille diagram rigtigt!

Det er 3. gang, jeg “strikker baglæns” på den lille hulbort på “Anne’s top”, som jeg strikker af Uldfeen’s (Anne’s) lækre pimabomuld + morbærsilke.

Det er ikke spor indviklet, men jeg havde talt forkert, så der er ikke andet at gøre.

Det irriterer mig, for jeg har jo masser af gange strikket efter diagrammer og har altid en tælle-metode i hovedet – denne gang 2 x 5 masker og så forfra. Jeg havde så bare talt 5 + 2 x 5, et sted, og det viser sig så på næste omgang! Jeg kunne jo tælle tilbage og se fejlen.

Det kunne måske godt distrahere, at opskriften siger 2 omgange med 2 tråde pimabomuld og 2 omgange 1 tråd pimabomuld og 1 tråd silke, men det har jeg styr på.

Pause nu! Og så om igen – det skal nok lykkes! Det er jo rigtig strikke vejr i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *