Feriegæst

Hvis der er noget, jeg ikke er godt til, så er det havearbejde! Jeg er glad for min have og nyder dens frodighed! Men jeg har aldrig været vant til det manuelle arbejde, og nu kan jeg slet ikke holde til det!

Jeg får hjælp fra professionel kant, men jeg slår selv den lille græsplæne, vander for myrer, luger lidt his og pist, klipper roser, vander krukker osv – og sådan en lille omgang har jeg lige været ude i, unden regnen efter sigende skulle komme.

Det vil jeg nemlig ikke de næste dage, for jeg får en kær gæst fra i eftermiddag!

Victor, 8 år, kommer alene med tog for første gang (servicetoget el. “skilsmissetoget”, som det kaldes, hvor børn bliver passet på og hjulpet). Han skal holde ferie hos mig for første gang – det har selvfølgelig noget at gøre med, at de bor længere væk end de andre (nu voksne) børnebørn, som holdt ferie hos mig før de kunne gå!

Jeg glæder mig rigtig meget, og vi har jo holdt generalprøve, da han var her til min fødselsdag og sov i arbejdsværelset, mens hans forældre sov i Fælleshuset.

Han nåede også at vænne sig til lille ivrige Diki, som meget gerne vil kæles for, og som absolut ikke hverken kradser eller napper! Men Victor skulle bare lige blive klar over, hvor kærlig og uskadelig Diki er!

Så må vi se, hvad vi finder på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *