Så stod køle/fryseskabet af!

Og så på en søndag!

Heldigvis har jeg hjælp i nærheden: ældstesønnen og Christian kom herover, og i fællesskab fandt vi frem til et køleskab, der har de rigtige mål og som kan købes “klick & hent” i El-giganten i Vejle. Det var ikke helt let, for selv om der var mange køleskabe at vælge imellem, så var nogle af dem for store, nogle uden frontlåge, og nogle uden denne smarte løsning.

Men nu har jeg købt og de 2 er kørt til Vejle for at hente det. Så kommer de og sætter det op – det fortjener vist en kop kaffe!

Jeg har ikke tømt det gamle endnu, men jeg har konstateret, at de fleste af kølevarerne nok skal smides ud – samt nogle af frysevarerne – i hvert fald Dikis små mælkedrenge-is! Kød har holdt sig frosset.

Det er formentlig gammelt – det var et, jeg overtog, da jeg flyttede ind for mere end 7 år siden. Jeg gætter på, at det er helt fra huset blev bygget i 2001, for der har kun boet 1 før mig.

Dejligt at have hjælp tæt på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *