Temadag med Bow Tie

Det blev en rigtig sjov dag på Tekstilværkstedet, hvor patchwork blokken Bow Tie var på programmet.

Det finurlige ved det mønster er, at man ikke kan regne ud, hvordan den midterste firkant er syet ind imellem de andre, og at der ikke er nogen sømme at se!

Men det gik rigtig fint, for den er faktisk meget nem, syet af 5 lige store kvadrater i stoffer, som man har lyst og gerne fra reste-kurven!

Og så er der kun 3 sømme at sy på symaskinen..
..så har du sådan en fin blok! Syet af Margit.
Inge måtte lige pille lidt op – det var hun ikke alene om –
men så havde hun fanget det og syede flere …
… og begyndte at eksperimentere med at vende og dreje blokkene – de kan lægges op på mange måder.
Anette kom også i gang og fik syet en fin blok:

Lis syede 4 ens og satte dem sammen til forsiden af en ny sofapude!

Og “aldersrepræsentanten” Alice havde problemer, men er heldigvis stædig og ville meget gerne lære denne nye måde at sy restetæpper på – og HURRA, det lykkedes:

Og da de nu var så dygtige, blev der også tid til, at jeg kunne sy flere blokke til mit “Bow-Tie af Liberty-stoffer” tæppe!

Det var en dejlig dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *