Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker Rhododendron – det var Søren, der introducerede dem for mig, før kendte jeg dem slet ikke!
I Brædstrup havde Søren plantet mange, og han gik meget op i at finde smukke farver – det har hans ældste søn arvet efter ham, det ses tydeligt i hans have!

Her er, fra et af de første år, jeg boede her, et hjørne af min baghave med dels nogle, der var her, før jeg flyttede ind, og nogle, jeg har plantet.

- og her det samme hjørne, som det ser ud nu!

Den stod oprindeligt på mine svigerforældres gravsted, men blev for stor, så Søren flyttede den til haven i Brædstrup, hvor han lige nåede at se den i blomst, samme år, som han døde. Den var en af 3 buske, som jeg tog med mig hertil, og den belønner mig hvert år – ca hvert andet år med overdådighed som nu, næste år vil den sandsynligvis være knap så rigt blomstrende, det har jeg fundet ud af, men det er OK!
Den starter med at have stærkt pink blomster, som gradvis bliver lysere og til sidst næsten hvide, før de falder. Utroligt flot!