“Mit Guld” = 5 børnebørn

Alle 5: Victor, 10, Ebbe 20, Christina 21, Christian 25 og Frederik 25.
3. september 2022 I Brøndby.

Så lykkedes det igen at få alle 5 samlet på ét billede!

2013 i Brædstrup

Et skønt billede, der blev taget til min fødselsdag, hvor hele familien var hjemme i Brædstrup, kort tid før jeg flyttede. Det var ikke uden besvær at få det taget, for Victor, dengang 1½ år gammel, ville ikke! De 4 “store” var utroligt tålmodige og lå der i græsset, indtil det endelig lykkedes at få den lille sprælleunge med! Jeg har altid elsket det billede!

2014 Fredericia Havn

Året efter, da jeg fyldte 75 og fejrede det med en middag på daværende “Oven Vande” i Fredericia for nærmeste familie og venner, stillede de op igen!

2019 – igen en “rund” fødselsdag var den lille spilopmager igen “på tværs”, så fætre/kusiner måtte sprælle..
…før det lykkedes!

Det er ikke så tit, de er samlet alle 5, men i går lykkedes det lige akkurat! Ebbe var ankommet med fly samme formiddag, direkte fra Malysia, på orlov fra sin uddannelse til maskinmester, hvor han har sejlet med Mærsk i Østen i flere måneder, så han havde stadig jetlag, men var lykkelig over, trods flere forsinkelser, at nå Ullas fødselsdags-havefest! Han havde ikke engang set sin mor og far endnu, men han trængte til at feste! De må nemlig overhovedet ikke drikke det mindste, hverken på skibet eller under landgang, så han skal feste igennem i de uger, han er hjemme inden næste sejlads, som foregår under mindre hede himmelstrøg.

Det var en dejlig dag, hvor yngstesønnen og hans kusine havde overtalt svigerdatteren til at stille op til havefest for familie og venner.

Tak for en god fest! Og tak til børnebørnene for at lege med endnu engang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *