Forberedt

Ja, jeg ved det jo godt – men det gør alligevel ondt, når dyrlægen forsigtigt siger, at det er på det sidste med Diki!

Det ER ikke lige nu, men det kan blive når som helst.

Han har nu haft det nogenlunde med det dårlige hjerte og medicin i 1½ år, og jeg er ikke blind eller døv! Jeg ser ham blive mere og mere træt – han sover næsten hele dagen og natten med – men han kan stadig gå tur, bare ikke for langt, og han vil også gerne lege (ikke ret længe). Han søger mig, men det har han altid gjort: han følger mig fra det ene rum til det andet, lige så diskret, lægger sig i den ene eller den anden kurv (han har 4) eller sofaen, men han sover ikke dybere, end at han mærker, når jeg flytter mig. Og heldigvis vil han også gerne med ud og gå en lille tur et par gange om dagen, og ellers ud i haven.

Han var til helbredsundersøgelse og klipning af klør i sidste uge hos vores søde dyrlæge, som næsten ikke kunne høre vejrtrækningen for den larm, som hjertet laver! Hun ringede senere og bad mig komme med en urinprøve i dag, fordi der kunne være noget med nyrerne.

Så i morges, før vi gik morgentur, tog jeg ham ud i haven for at tisse, så jeg kunne samle noget op, ved at holde en form under strålen. Det gik fint, så vi gik hen til dyrlægen, ikke så langt fra, hvor vi bor, og så får jeg besked senere i dag eller i morgen.

Det var i den forbindelse, hun sagde, at der nok ikke var så lang tid igen – men det har vi snakket om før – og alligevel giver det et sug i maven!

Jeg tror ikke, han har ondt – endnu – han er bare meget træt. Og selv om jeg har det forfærdeligt med at tænke på det, skal han ikke lide. Men KORS hvor er det svært at tænke på!

4 tanker om "Forberedt"

  1. Det er faktisk ret hårdt at sige farvel til et kæledyr. De har jo været en del af ens hverdag i mange år.

  2. Det er jeg da ked af at hoere, Hanne. Diki har vaeret dig en tro og kaerlig foelgesvend i mere end 10 aar. Jeg kan nemt forstaa at hjertet bloeder.

  3. ej, hvor er det sörgeligt, håber bare han ikke kommer til at have det dårligt. vi er i nogenlunde samme situation med vores ene kat, hun er blevet 23 år og helbredet er begyndt at skrante, så det varer nok ikke længe endnu. men de yngste börn kan jo næsten ikke huske en tid inden hun kom til, så det bliver noget af en omvæltning.
    knus
    Frida

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *