Baglæns strik!

Jeg er blevet rigtig god til at “strikke baglæns” !!

I sommer strikkede jeg bærestykket på en bluse 3 gange!!! fordi der var fejl – men den blev da færdig, og jeg glæder mig til at bruge den – til sommer!

“Look” af Hanne Falkenberg

Nu er det omvendt en meget varm vinter-busseronne, jeg er i gang med – jeg startede, da det pludselig blev så koldt, og vi samtidig begyndte at spare på varmen.

Det er “Monday” fra Petite Knit, som jeg strikker i en meget lækker “felted tweed fra Rowan, som jeg har haft liggende et par år, strikket sammen med en Tynn Silk Mohair fra Sandnes. Det bliver varmt!!

Men selv om modellen skal være stor, og med dybe ærmegab, så blev den alligevel for stor, og jeg var kommet godt ned under ærmegabene, før jeg kunne se det ved prøvning.

Puh ha, det slog mig lige lidt ud, for det er lidt hårdt at strikke i det tykke garn på pinde 4, og temmelig omfangsrigt med både krop og ærmer på den lange rundpind. Så det fik lige lov til at ligge lidt!

Men nu har jeg taget mig sammen og har trevlet op til midt på brystet, samlet op, sat masker af til ærmer og strikker på livet løs igen!

Det blev et enormt stort nøgle, men jeg vandt det op sådan, at jeg kunne sætte det på den fine garnholder, jeg har fået i gave af Laila. Så nu er det meget spændende, om den kommer til at passe, jeg glæder mig til at lune mig med den på!

Sådan ser mine morgener ud! Når jeg har gået tur med Diki, sætter jeg mig med avisen og min te, mens jeg strikker

2 tanker om "Baglæns strik!"

  1. Så koselig morgenstund. Jeg har sympati med deg, det er så kjedelig å måtte rekke opp genseren. Jeg har også en slik, den har nå ligget noen uker i påvente av at jeg skal rekke opp. Min ble også alt for stor. Lykke til med stikkingen

    • Det gik hurtigt, da jeg først havde taget beslutningen!
      Nu ligger den stille et par dage, fordi jeg strikker julegaver!

Skriv et svar til hanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *