“Sophies Shawl”

Jeg er hoppet med på bølgen af lækre sjaler, som “Petite Knit” har designet – hhv “Sophies Shawl” og “Sophies Scarf” – der er størrelsen til forskel.

De er faktisk meget enkle, strikket i ene retmasker og med en smuk I-cord kant (som nogle har svært ved at få pæn, man skal bare lige øve sig lidt).

Jeg har strikket det ene i meget flot håndfarvet 100% Merino fra Uldféen – sort/grå/brun – lidt tyk = 220 m / 100 gram:

Det er super blødt, når 2 gange rundt om halsen + en løs knude foran halsen – det måler 2 meter fra spids til spids.

Det andet er ensfarvet rødt – garnet er “Camel og Merino” fra Onion, samme løbelængde 220 m / 100 gram, en smule kortere, måske fordi garnet er en smule tyndere. Købt hos “Vega” / garnbutik i Fredericia:

Med de temperaturer, vi har haft fornylig, og de 20 grader, jeg holder indendørs, blev jeg inspireret!

Og jeg er også i gang med et “Scarf” = det smallere tørklæde – bare til at vikle om halsen.

Opskriften købes HER til download, så man modtager den pr mail og selv skriver den ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *