Første gang, jeg drog på udflugt, siden Aramis flyttede ind her! Han kan sagtens være alene hjemme, men han har stadig “krave/skærm” på, fordi er lidt sår endnu, som han ikke må slikke!

Men det er meget, meget længe siden, jeg har besøgt Linnea i Horsens, og det savnede vi begge 2! Og heldigvis gik det fint, Aramis havde klaret sig fint og blev meget glad, da jeg kom hjem igen – ork så får jeg krammere!

Linnea og jeg har kendt hinanden i mange år via patchwork – Linnea er efter min mening den dygtigste patchworker i DK, selv om hun nu pga gigt og alder slet ikke kan det, hun ellers har været uovertruffen til! Og vi har det utroligt hyggeligt sammen, kan både snakke, grine og græde sammen – det betyder meget i vores alder!

Det er fast tradition, at vi spiser frokost hos “Dollys”, som hun bor lige ved siden af, på Havnen i Horsens, og enten før el. efter frokosten får vi kaffe og masser af snak i hendes fantastiske lejlighed på 6. sal med terrasser og udsigt til 3 sider over havnen.

Og så skal jeg altid se, hvad hun har lavet siden sidst og måske have nogle puttetæpper med til aflevering. Denne gang til færdiggørelse før afleveringen, for hænderne kan ikke quilte ret meget mere.

Derimod var hun blevet færdig med et broderi, som jeg har set hende arbejde på tidligere. Det er 3 fotografier af hendes afdøde mand Folmer og 2 ens landskaber ved deres mangeårige hus ved Horsens Fjord – vinter og sommer. Billederne er blevet digitaliserede og genskabt som broderi-symboler, som Linnea har broderet. Jeg har aldrig set noget lignende! For der er mange tusinde sting, og farverne ligger så tæt, at der for det meste kun er 2-3 sting ad gangen, før det er en ny farve! Sikke et arbejde! Jeg ville slet ikke kunne se til det! Og at Linneas gigt-fingre har kunne sy det, er ubegribeligt! Nu er det indrammet med pass-partout-rammer, og det er meget smukt og utroligt livagtigt!

Fuldstændig som at se Folmer sidde og glæde sig over udsigten vinter og sommer!

Det var en helt igennem dejlig dag, køreturen gik som smurt, jeg kender jo vejen så godt, og der var ikke megen trafik.

Og så kom jeg hjem til en overlykkelig, glad hund!