Hvor kommer det dog fra?

Jeg vågnede i nat kl ca 3 midt i en meget livagtig drøm, hvor jeg var bankrøver! Adrenalinen pumpede i kroppen, og selv om nogle af detaljerne er væk nu, så  kan jeg stadig huske en hel del. Hvor kommer det dog fra?

Jeg har altid drømt meget, og for det meste kan jeg huske meget af det, lige når jeg vågner, men så forsvinder det. I min drøm i nat var der ikke noget forkert ved, at jeg var med i en gruppe kvinder (!), der røvede en bank, for formålet var et eller andet til fordel for nogle børn, der trængte. Det var heller ikke millionbeløb, vi forlangte, faktisk havde vi lavet en nøjagtig liste over, hvor meget vi skulle have af de forskellige sedler, og det var vist nok beskedent. Jeg tror heller ikke, vi havde våben at true med, men vi fik i hvert fald pengene og var ved at stikke af i en bil, da jeg blev klar over, hvor dumme vi var, for der var selvfølgelig overvågning over det hele, og i drømmen kunne jeg mig selv i overvågningsperspektiv. Jeg kunne godt se, at det slap jeg ikke godt fra, for jeg var helt genkendelig i min røde vindjakke, hvor man godt kunne se mine briller og det lyse hår stikke frem under hætten, og min statur er jo heller ikke til at tage fejl af!

Men så vågnede jeg heldigvis, så nogen afslutning er der ikke! Jeg havde bare meget svært ved at falde i søvn igen.

Sikke noget at drømme!

3 tanker om "Hvor kommer det dog fra?"

  1. hihi som vi dog kan drømme til tider…kan heller ikke se dig som bankrøver i rød vindjakke. I har nok skulle samle penge ind til flere stoffer til flere puttetæpper :-)))))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *