Med indhold

chevron 8 på

Sådan ser mit Chevron Scarf ud med indhold! Det er simpelthen så lækkert. Det garn er helt utroligt flot, håndfarvet merino, fås i 3 kvaliteter, hvoraf lightweight og mediumweight egner sig til dette tørklæde.

Hemmeligheden ved denne opskrift er, at man bruger 2 forskellige håndfarvede garner med langt farveforløb, i en variation af  “feather and fan” / bølgemønster med eller uden “huller”, jeg har strikket uden hulmønster. Opskriften hedder Chevron Scarf og er fra bogen “Last Minute Knitted Gifts” af Joelle Hoverson.

Der er strikket hundredvis af disse tørklæder og variationer, og de kan ses her.

Det kan selvfølgelig strikkes i andre håndfarvede garner, og det har jeg også gjort. Desværre løber der jo told og afgift på, når man køber garn fra USA, så det kan godt gå hen og blive dyrt. Heldigvis kan der nu også fås mange flotte håndfarvede garner i danske butikker. Se mine andre Chevron Scarfs her i kategorien “Strik”.

Jeg var på Søndergården i eftermiddag for første gang i 4 uger, det var dejligt, og selvfølgelig ville en af dem tage billede af tørklædet med indhold. Jeg ser vist stadig lidt træt og pjusket ud, men det er blevet bedre.

Mens vi var der blev det er frygteligt vejr, jeg har sjældent set noget lignende, med PISKENDE regn på ruderne, vi var da begyndt at spekulere på, hvordan vi skulle komme hjem, men så stilnede det af igen.

5 tanker om "Med indhold"

  1. Kære Hanne.

    Nu kan jeg altså ikke dy mig. Jeg spinder altså håndfarvede garner… f.eks entrådet alpaca/silke med fine farveforløb… super velegnede netop til dette formål. – og de skal ikke over dammen, med alt hvad der tilhører.
    Og jeg skal nok uploade om snart, når jeg har nye garner færdige, men de bliver som oftest revet væk inden jeg kan nå at fotografere noget som helst. kh Bente B

  2. lækkert, og i dejlige farver! og så mht til Bentes kommentar; jeg kan varmt anbefale hendes garn, super lækkert og vidunderlig smukt.
    kh.fra Island
    Frida

  3. Bente, jeg er sikker på, at dit håndfarvede garn også vil være flot i dette tørklæde! Jeg synes jo iøvrigt, at det er ærgerligt med de dyre ekstraudgifter, når man importerer, så derfor skriver jeg jo også, at det ikke nødvendigvis skal være importeret garn, men at man heldigvis efterhånden også kan købe håndfarvede garner i DK.

  4. hanne, hvor har du lavet mange dejlige ting…
    og de skønne tørklæder..
    hvor mange gr. går der til sådan et som du har om halsen?
    er 1 bundt nok, mon ?
    hilsen fra lilian

  5. Lilian, du skal bruge 2 bundter, 1 af hver farve, for at få den rigtige virkning. Det garn, jeg har brugt til dette tørklæde er lidt kraftigt, det hedder medium weight, man kunne også bruge light weight. Jeg delte 2 bundter med en anden og brugte det hele af min part. Det vejer 160 gram. Dette http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=2495 er strikket af tyndere garn, det vejer 97 gram, selv om det er samme antal masker og lige så langt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *