Grådighed

Når man hører sådan en historie, som jeg har hørt i dag, så bliver man så harm, at det kan knibe at finde ord!

En meget gammel dame fortalte mig, at da hun for nogle år siden efter et slagtilfælde, hvor hun lå bevidstløs og meget dårlig i lang tid, vågnede op på et plejehjem og spurgte sine slægtninge efter noget, hun gerne ville have hentet i sit hus, fortalte de hende, at huset – det havde de tømt! Hun har ikke selv børn, så det var hendes søskendebørn, der havde været emsige. Dvs de havde ladet møbler stå, så huset kunne se godt ud, når det blev sat til salg, men kære ejendele var væk! Hun var ikke frisk nok til at gøre andet end at skælde ud, men der var da én person, som havde følt sig truffet, og som hun ikke har set siden. Men hendes ejendele har hun heller ikke set noget til.

Altså det er jo i virkeligheden tyveri! Selv om hun så var afgået ved døden og ikke var blevet frisk og handlekraftig igen, må ingen røre noget, før skifteretten har behandlet boet! Det er lov og ret, og hun kunne have meldt dem til politiet!

Men nu har hun da heldigvis gjort noget andet: hun har skrevet testamente og tilgodeset en anden, så den emsige får, som hun selv sagde “en lang næse!”, når tiden kommer.

Jeg fatter absolut ikke sådan noget. Men jeg ved godt, det foregår. Min gamle svigermor arbejdede som nattevagt på et sygehus, og hun fortalte om halskæder el.a., der var forsvundet fra døende patienter efter familiebesøg!

6 tanker om "Grådighed"

  1. Det var dog frygtelig, hvordan kan man begribe, at nogle opfører sig på den måde !!!!!!! Man må håbe de SKAMMER sig, men det gør de desværre nok ikke. Vi har nok alle på en eller anden måde oplevet noget lignende. Jeg selv har oplevet det med mine brødre da min mor blev meget syg. Jeg sagde fra overfor dem og har den dag idag ikke nogen form for kontakt til dem. MEN jeg har en god samvittighed overfor min elskede mor!!

  2. Hej Hanne.

    Det var da en gyselig historie, De skulle ha haft en anmeldelse, det er for groft pu ha.

    kh fra Laila

  3. Hej
    Man kender først folk nog man enten har tapeseret en stue sammen med dem eller har arvet sammen med dem.
    Det er rigtig godt at lave testamente, dog er der en fin lille historiei Ugebladet Søndag, som illustrerer at det sagtens kan gå galt alligevel. En moster har lavet testamente til fordel for en niece, og hvor andre to niecer bliver forbigået. De to forbigåede “vil have deres del”, ellers er det slut med forbindelsen. Det er manglende respekt for mosteren, som jo er i sin fulde ret til at bestemme over sine ejendele, da hun ingen livsarvinger har. Nu er den famillie splittet. Hvor er det sørgeligt at folk er så egoistiske og misundelige over at andre bliver betænkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *