Jeg har besøg af min rare og uundværlige havemand i dag. Vi har en supergod aftale om, at han selv styrer, hvornår han kommer og slår græs mm, og er der noget særligt, jeg gerne vil have ham til, så siger jeg til. Engang imellem spørger jeg, om han ikke vil have nogle penge, jeg vil helst ikke skylde for meget! Det spurgte jeg om sidste gang, så jeg kunne have kontanter klar, og dem fik han så i dag. Han syntes vist, det var lidt mere, end han havde sagt, men det kan jo bare være a conto, for han kommer jo igen, og jeg ved, at han skriver det hele ned, og så får jeg et regnskab inden han holde pause for vinteren.
Så smilte han lidt forlegen og sagde “Jamen kan du forstå, at der er nogen, der mener, at jeg kan arbejde i deres have hele sommeren, uden at jeg skal have noget for det?”
Nej, det kan jeg ikke forstå, men jeg forsætter jo bare mønsteret, som Søren praktiserede. Søren kunne heller ikke fordrage ubetalte regninger.
Og så kom jeg til at tænke på, at HANNE forleden skulle have luft for sin ærgrelse over en enkelt, som lover og lover og ikke betaler!
Man kan da ikke behandle andre mennesker på den måde! Jo, jeg ved godt, at det er der nogen, der ikke har problemer med, men ærligt talt, det bliver da dyrt for dem selv i den sidste ende!
ja jeg kan selv ikke forstå at de har samvittighed til det…..
Hej Hanne.
Jeg forstår det ikke, alle skal da ha noget for deres ydelser,der er jo ikke noget der er gratis.
Kh fra Laila
I mine øjne er det ikke “bare” bedrageri, men også nedvurdering af andre menneskers arbejde, liv og værdier. Det er jo for pokker andre menneskers livsgrundlag, man er fuldstændig ligeglad med! Jeg ved at den slags “kunder” har 117 forklaringer og undskyldninger, men det holder jo ikke.
Hvis man ikke har råd, kan man lade være med at bestille varerne/ydelsen, så enkelt er det.