Juleaften i aften

24. december – juleaften. Rigtig glædelig jul til jer, der følger min blog, og til alle andre. Jeg håber, I får en dejlig jul!

Jeg fik resten af gaverne pakket ind i går aftes – nogle af dem blev sendt til Brøndby i sidste uge – og dem bringer jeg selv ud i eftermiddag. Den ene pose fuld til ældstesønnens familie, den anden sammen med mig selv og Diki, når vi skal holde juleaften hos datteren og hendes familie, incl. de 2 “kusiner” Bodil og BeBe, gad vide, hvordan det vil spænde af rundt om juletræet?

Nu hygger jeg mig med nogle aktiviteter, bl.a. skal Diki have en “julevask”, så han bliver fin. Men der er ingen stress på, som før i tiden, hvor jeg altid havde 100 ting, der SKULLE være klar i sidste øjeblik. Det er efterhånden mange år siden, at vi holdt juleaften for familien, nu er det på skift hos mine børn og børnebørn, og det er dejligt, de har jo bragt vore juleskikke med sig.

Og 2. juledag skal vi alle sammen være sammen til julefrokost. Så det skal nok blive en dejlig jul!

4 tanker om "Juleaften i aften"

  1. Du og dine kære ønskes en rigtig glædelig jul. Jeg nyder at følge din blok hver eneste dag. Du er den mest energiske kvinde jeg “kender”. Jeg har her i advent tiden besøgt de berømte juleborde i København – og minsandten – her kendte de alt til Hanne med alle tæpperne til julemærke hjemmene.

    Glædelig jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *