Uheld

Da vi kom hjem i forgårs efter vores ugentlige eftermiddag på Søndergården med henholdsvis bridge og patchwork, og Søren havde gået sin lille tur med Whisky, opdagede han, at i stuen ovenpå havde Whisky haft et “uheld”. Han havde haft tynd mave i et par dage, men jeg troede, det var overstået. Han er ellers fuldstændig renlig og har været det, siden han var 8 uger og 2 dage gammel!

Faktisk vækkede han mig om natten kl 3 et par dage forinden, og han har en meget tydelig måde at vise, at der altså er noget, han SKAL, for han piver og danser nærmest rundt, mens han kigger intenst på mig. Så han måtte naturligvis have lov at komme ud og kom også ret hurtigt ind igen.

Nu er det jo sådan med hunde, at det uheld havde han glemt, så han viste ikke tegn på, at der var noget galt, da vi kom hjem. Men han har været helt desparat, for sporene viste, at han havde løbet rundt på det lyse guldtæppe, mens det løb fra ham! Stakkels hund! Det kunne han selvfølgelig ikke gøre for – det var bare ærgerligt, at døren lige akkurat den dag ikke var lukket til stuen.

Nå, men jeg fjernede så meget jeg kunne og skrubbede det med Ajax-vand, men der var tydelige gullig/brune pletter, så jeg har haft ekstra rengøringshjælp i dag. Og de har nogle helt andre midler, og lægger meget mere “knofedt” og energi i skrubbearbejdet, end jeg kan. Så det ser helt pænt ud nu – i hvert fald så længe det stadig er vådt!

Jeg er glad for, at vi fornylig besluttede at have hjemmeservice hver anden uge, det er en stor hjælp i et stort hus.

2 tanker om "Uheld"

  1. Hej

    Uha det var ikke så godt, men man kan tydelig se på sin hund når der er noget som er galt…….
    Men godt at du fik det af gulvtæppet igen.
    Håber at Wisky har fået det bedre….. har hans spist noget “forkert”???

    Hilsen Hanne

  2. Whisky har i perioder lidt sart mave. Nu er han på skånekost = kogt kyllingefilet og ris, det kan han rigtig godt lide, og så får han medicin, en pasta, som han også fint slikker i sig, det skal give balance i tarmfloraen. Så må vi se efter weekenden, om han kan tåle alm. hundemad igen. Men han er ikke præget af det, og gulvtæppet er stadig lidt skjoldet! ØV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *