..eller omvendt! Da jeg kom ud fra Brugsen, hvor Diki står pænt og venter, kom en dame hen til mig og sagde: “Jeg har lige snakket lidt med din hund – hvor er han sød!”

Ja, det er han jo, og hun fortalte så, at hun savnede sådan at have hund og ville gerne vide, hvad han var for én?

Hun havde boet på en gård oppe i den anden ende af Erritsø, fortalte hun, men den var revet ned.

“Nå, hvad hed den?, spurgte jeg – “Anneksgården” !

“Hedder du så Lassen til efternavn?” – Ja, det gjorde hun, og hun så noget forundret ud, da jeg så fortalte hende, at så er vi i familie!

Jeg vidste godt, at hun eksisterer og nu bor et andet sted, det er der andre, der har fortalt mig. Hun er enke efter en slægtning til min Farmor, som min Far altid fortalte, var her fra Erritsø. Jeg har også en slægtstavle – og det havde hun også – om det så er den samme? Det vil vise sig, for hun syntes, jeg skulle komme og besøge hende. Og det har jeg faktisk tænkt på længe, at jeg ville ringe og spørge om.

Nu kender vi hinanden, så det vil jeg helt sikkert gøre.

Verden er lille – og en lille hund uden for Brugsen kan hurtigt skabe kontakt – også til en ukendt slægtning!