100 år

I dag er det 100 år siden, min mor blev født! Det er også min yngste søsters fødselsdag – Til lykke med de 68!!

Det var ikke meningen, at hun skulle blive født på sin Mors 32 års fødselsdag, termin var 3 uger senere. Men vi boede – som alle somre – i vores familiesommerhus i Nyborg, og det var så frygtelig varmt og lummert, så Far ville tage en dukkert inden de gik i seng. Stranden lå lige nedenfor, og der var badebro med hessian omkring platformen yderst, så Far mente, at Mor kunne stå ugenert og få en spand vand hældt over sig og blive kølet lidt af. Som sagt så gjort!

Det resulterede i, at da vi kom ind i soveværelset om morgenen for at sige til lykke, havde Mor véer! Vi 3 søstre og Far havde pakket gaver sammen aftenen før, og vi havde også skrevet “Til Mor fra lillebror” på én af dem – men det var ikke nogen lillebror, viste det sig senere på dagen.

Det var vist os 3 piger, der helst ville have en bror, vores forældre, også Far, var bare glade for deres 4 piger, og vi havde aldrig en fornemmelse af, at Far gerne ville have haft en søn. Tværtimod var han meget stolt af at have 4 døtre!

2 tanker om "100 år"

  1. Ja,tillykke med de 100 aar til en af grundlaeggerne af en bemaerkelsesvaerdig familie !

    Naar man taenker over det, er helt utroligt hvad der er sket i verden i loebet af de 100 aar. Vi fra vores generation ville nok slet ikke kunne forstaa den verden, vores mor blev foedt ind i. 1916’s verden var midt i den blodigste krig mennesker nogensinde havde oplevet med ufattigelige tab af menneskeliv og voldsomme oedelaeggelser. Men allerede foer krigen og ikke mindst efter krigen – mens mor var barn og ung – var klodens befolkning vidner til en omfattende oekonomisk og teknologisk udvikling, der ville vaere naermest surrealistisk for os moderne mennesker hvis vi var istand til at rejse tilbage i tiden. Udviklingen var ogsaa humanitaer med gradvis loesgoerelse af de baand, der gennem mange aar havde vaeret lagt paa de fattige lande. En udvikling der fortsaetter til idag, omend den slet ikke er afsluttet.

    Mor var et ekstraordinaert menneske, kaerlig og klog, et samlingspunkt for os alle. Hun ville have nydt at blive fejret i familiens midte, hvis det havde vaeret hende og os forundt.

    Kaerlig hilsen Gitte

    • Det kan jeg kun være enig i!
      Og mht Mor, har vi jo tit snakket om, at med den start, hvor hendes Mor nok slet ikke var så begejstret for at få børn så sent, og med den meget gammeldags opdragelse hun fik, hvor hun ingenting måtte, så udviklede hun sig utroligt og blev et meget moderne menneske igennem sit ægteskab.
      En “grimme ælling” var hun som ung i forhold til den smukke, feterede lillesøster, hun fik – men vi har jo aldrig været i tvivl om, hvem der fik det lykkeligste liv!
      Jeg ville rigtig gerne kunne tage telefonen og ønske hende til lykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *