Nyt strikketøj

I dag har jeg strikket næsten hele dagen på Depotgården i stedet for at sy. Til gengæld har Laila quiltet det andet af 2 meget smukke sengetæpper til Kildemose.

141116-depot-quilt-sengetaeppeVi modtog i foråret en stor pose med delvis sammensyede blokke med små sekskanter, samlet til romber. Lise, som havde syet dem, havde opgivet efter at have flyttet rundt på posen i flere år! Så nu måtte vi se, om vi kunne få noget ud af dem.

Det kunne Birgith! Hun delte det i 2, da hun kunne se, at det havde målene til 2 sengetæpper. De er så smukke! Og nu kommer det sædvanlige: jeg syr lukkekanten de kommende dage – eller måske vil jeg gemme det til på søndag, hvor vi har åbent hus og Julemarked på Depotgården. Så skal der jo være noget at se på for gæsterne.

Men jeg skal også være med til at sælge strik og patchwork i én af salgsboderne. Der vil bl.a. være nogle meget lækre trøjer og varme, hjemmestrikkede huer!

Jeg blev færdig med at strikke min “Ballerina” i rødt i går, den skal monteres og vaskes, før den skal vises frem!

Men det betød, at jeg kunne begynde på en ny – denne gang af garn fra lager –

191016-pyramide

en “Pyramide”, som jeg har strikket før, men i helt andre farver – lidt af et eksperiment!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *