Ih hvor jeg dovner!

Jeg må have trængt til at lave ingenting efter travlheden op til Jul! For jeg laver ingenting – ikke engang blogger (næsten)!

Jo, jeg strikker, og jeg leger med min nye boks til TV’et. Den gamle fjernbetjening havde længe været i stykker, og endelig fik jeg mig taget sammen til at spørge efter en ny i YouSee-butikken, hvor de spurgte, om jeg så ikke ville have en ny boks, der ovenikøbet er billigere pr måned end den gamle.

Den ny boks giver mange flere muligheder for at se gamle udsendelser og film, og den er nemmere at betjene, f.eks. til optagelser af programmer. Den kan også optage 5 programmer samtidig! Så det prøver jeg af i disse dage, hvor der er en masse at vælge imellem.

Og det strikker jeg sokker til!

Bagsiden er, at jeg ikke rejser mig så tit, som jeg gjorde, da jeg ikke havde en fjernbetjening!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *