Vi har vores “hundevenner” rundt omkring, hvor vi kommer. Én af dem er en 11 år gammel labrador, som vi ofte snakkede med, når vi gik forbi hendes have – hun vidste godt, at jeg har godbidder i lommen! Tannis’s ejere har jeg snakket med, når jeg kom forbi, i de år, jeg har boet her – et meget gammelt ægtepar, der elskede at passe deres have så meget, at de havde fået lov at bruge et stykke af jorden langs med banelinjen, hvor de havde hindbærbuske og meget andet.

Den gamle mand kørte ture på sin scooter, hvor Tannis sad ved hans fødder! Den sad lige så stille og nød det. Han døde for et par år siden, og den gamle kone kunne ikke gå ret langt med Tannis, men så gik hun i haven, og der var også venlige mennesker, der kom og gik en tur med hende af og til.

I går blev den gamle kone begravet, og jeg hørte fra naboer, at der var nogen, der havde taget Tannis til sig.

I dag mødte vi Tannis, som var ude på morgentur sammen med én af de andre hunde, vi kender: Carlo, som er en hårløs, sjov hanhund. Jeg blev da så glad, for Carlo har tidligere haft en dejlig kammerat Bella, som døde gammel og mæt af dage. Nu har Carlo fået en ny tæve at passe på, så han var ikke nær så venlig overfor Diki, som han plejer! Diki blev helt forskrækket, da han blev knurret af!

Men hvor er det da dejligt, at den gamle hund har fået en ny familie med have, så hun kan få nogle gode år. Et barnebarn havde taget sig af hende her på det sidste, men de bor i lejlighed med trapper inde i byen – det er hun jo ikke vant til.