Kul på!

Der er dage – og der er dage…

Nogle dage skal jeg trække mig selv op for at komme i gang – andre dage er der kul og energi på fra morgenstunden!

Sådan en dag har det været i dag!

4 “UFO’er” (syet af andre) er gjort klar i dag. De 2 med de små firkanter er quiltet af Laila, og i dag har jeg klippet dem til og lavet lukkekanter i passende farver, så de er lige til at sy på nu.

Det orange og det pink er toppe, vi har modtaget, men som manglede kanter, både for helhedens skyld og for størrelsen, så jeg har fundet stoffer på “lageret” (det er et godt lager ;-)), der passer i farverne, har syet dem på og strøget dem begge, så nu kan de blive quiltet. Som det ses har jeg lavet lukkekanten klar til det pink, det kunne blive ud af stykket, jeg havde, og nogle gange synes jeg, at kant og lukkekant skal være samme stof. De mønstrede stjerner ville blive “forstyrret”, hvis lukkekanten skulle være et helt andet mønstret stof.

I min frokostpause slog jeg græsplænen – den trængte stærkt efter al den regn.

Jeg er godt tilfreds med mig s elv!

3 tanker om "Kul på!"

  1. Hej Hanne, kender det godt, men jeg har fundet ud af, at hvis jeg får lavet en hadeopgave, så har jeg pludselig energi til en masse andet. I går var det afrusning af dybfryser, der satte mig i gang, så jeg både fik bagt boller og lavet en portion syltetøj. Ha en rigtig god dag. Hilsner Hanne

  2. Og så var det selvfølgelig “afrimning ” og ikke en fryser, der skulle “afruses “. Sikke noget vrøvl, den stavekontrol sommertider kommer frem til.

Skriv et svar til Hanne Wolff Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *