Hold da helt op, jeg kan næsten ikke følge med!

Projekt Puttetæppers styregruppe (Karin, Rita og jeg) har med betænkelighed sagt ja til et ønske fra det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde, som netop er i opstart og bliver indviet 12. januar, om sengetæpper til børnenes 48 senge + 8 gæstesenge.

Det er en ordentlig mundfuld, og da vi med dette julemærkehjem er oppe på 1.000 børn, der hvert år får 10 ugers ophold og dermed gerne vil sy et puttetæppe til alle 1.000 (!), så skulle der lige tænkes lidt! Men vi hoppede ud på dybt vand og spurgte tæppetanterne og andre patchworkere, om hvem, der havde lyst til at sy et sengetæppe, eller måske allerede havde et liggende i skabet?

Vi er lige ved at blive blæst omkuld! For det er kun 1 uge siden, vi sendte opfordringen ud, og det vrimler med tilmeldinger!

Allerede nu har vi fået 12 billeder af færdige sengetæpper, de er simpelthen flotte – og mange flere er ved at blive syet. Vi har ingen deadline, og vi har pointeret, at puttetæpperne har 1. prioritet. Men se her de første 12:

Og de sidste 2 skal også vises med bagsiden, hvor man rigtig kan se den flotte quiltning:

F

2 tanker om "Hold da helt op, jeg kan næsten ikke følge med!"

  1. Ja, det er det! Og det er da også derfor, det er spændende at blive ved og ved at sy tæpper, selv i min høje alder! 😉

Skriv et svar til Søs Ellingsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *