Seebach – en stor oplevelse!

Christian, Christina og jeg så Musicalen “Seebach” på Fredericia Teater – forestilling nr 100 her på teateret! Det var virkelig en stor oplevelse, som vanskeligt kan beskrives – og det, jeg havde læst om forestillingen, havde heller ikke forberedt mig på, hvad vi fik at se. Det var helt vildt!

De er godt nok dygtige, folkene på Fredericia Teater! Hele forestillingen igennem blandes 2 historier: Tommys og Rasmus’s – og familiens. Sangene, som alle kender, er både Tommys og Rasmus’s, og de synges helt formidabelt.

Det hele rammes ind af nogle utroligt dygtige dansere og kor, og så scenografien med alle de elektroniske effekter og tricks!

Skiftevis rørende og begejstrende! Vi synger med og begejstres skiftevis med, at tårerne står i øjnene! De er sådan en dejlig familie, også selv om Far Tommy ikke kan holde til presset og drukner sine nerver.

Stående bifald fra en stopfuld sal!

Forestillingen slutter snart her, som den forestilling, der har gået flest gange i teaterets tid – og det er flot, når man tænker på, hvilke succes’er “Shu-bi-du-a The Musical” og “Klokkeren fra Notre Dame” var.

Men den fortsætter i Århus og til sommer i København, så jeg vil opfordre til, at man ser den! Jeg kan lige se Victor for mig – han elsker Rasmus Seebach og synger med på hans sange!

Hyggeligt at se den sammen med de 2 store børnebørn! Christina har fotograferet.

En tanke om "Seebach – en stor oplevelse!"

  1. Kære Hanne.
    Glæder mig – skal se den med en veninde i Århus.
    Købte allerede billetter sidste år – og troede i kampens hede, det var dér, vi skulle se den i Musikhuset. Først da jeg skulle skrive det ind i min kalender, og ikke kunne få ugedagen og datoen til at passe, fandt jeg ud af, vi skulle vente et helt år..
    Så jeg har glædet mig lææææææææææænge.
    Gode aftenhilsener fra Diana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *