Det kan ikke undgås, at mine tanker går tilbage til 2008 – 2009, nu hvor vi hører om Prins Henriks sygdom.

Der er så mange paralleller til Sørens sidste tid – ikke hans sygdom, men forløbet.

Søren var ikke dement, han døde af prostata cancer. Men det sidste ½ år fik han også flere lungebetændelser pga sit lave immunforsvar, nøjagtig som Henrik.

Og han blev også indlagt til en mere intensiv behandling, mens han ellers var hjemme i de 1½ år, han var syg.

Jeg var – og er stadig – meget glad for, at det lykkedes at få ham hjem efter 14 dages indlæggelse, der sluttede med besked om, at de ikke kunne gøre mere. Det var mig, der pressede på for at få ham hjem, han selv havde faktisk givet slip og var tæt på at forlade os. Men det var lykken for os allesammen, at han kom hjem i sine vante omgivelser, med “Whisky” (schæferen) og familien omkring sig, og en fantastisk hjemmepleje. Der gik kun 2 dage, så sov han ind. Men hvor var det godt, at han var hjemme!

Derfor tror jeg også, at det er godt for Henrik og hans familie, at han er hjemme, hvor han gerne vil være, og de kan være om ham i “den sidste tid”, som de har meldt ud.