Skal jeg glæde mig eller skal jeg være ked af det?

Det viste sig ved en ny røntgenundersøgelse på Randers sygehus i dag, at Sørens lårben er brækket, så lårbenskuglen, der hviler i hofteskålen, er brækket helt over og “hænger” !!!

Så tror da f….. at han har haft ulidelige smerter i 17 dage, hvor han bare har ligget herhjemme og der ingenting er sket, fordi de første billeder på skadestuen ikke viste noget brud! Og hvor han har lidt ubeskriveligt, når han skulle flyttes fra sengen og over på en toiletstol. Formentlig har der været en revne, eller et kilebrud, kaldes det vist, hvor kilen er blevet større og større, indtil det brækkede helt over. Jeg er meget ked af, at han har skulle stå det igennem!

Det gode er, at nu bliver han opereret i morgen og får en ny hofte! Det glædede ham rigtig meget at få den besked – og selvfølgelig glæder det også mig – også selv om jeg godt kan være betænkelig ved, om han kan optrænes til at gå igen, for hans muskler i benene er jo svundet ind til ingenting. Men smertene bliver han fritaget for, og det er det vigtigste.

Jeg var med hele dagen, indtil dette var afklaret, og det var en mærkelig oplevelse, for afdelingen, hvor han blev indlagt, kendte ikke noget til, at der skulle tages nye røntgenbilleder, men kun at han skulle have blodtransfusioner. De forstod (som vi!) heller ikke, hvorfor han var sendt til urologisk afdeling, når det handlede om et brud! Altså var der ikke bestilt fotografering, så det var usikkert, om det kunne blive i dag. Men da de hørte historien, gjorde de alt muligt, for at det skulle lykkes.

Nå ja, det viste sig da også, at der faktisk var papirer vedr. bruddet, det var bare ikke alle, der havde set det. Og han fik også sine blodtransfusioner og en god behandling. Og så kunne de slet ikke forstå, at der skulle gå så lang tid, før han blev sendt til en ny undersøgelse – det kan vi heller ikke!

Og vi fik også et godt og sarkastisk grin, da lægen sagde, at når han fik det godt igen efter operationen, ville de overføre ham til Horsens sygehus – jamen hvad er det for noget? det har vi jo hele tiden fået vide ikke kunne lade sig gøre, fordi hans egentlige sygdom er urologisk!

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan hele denne historie hænger sammen, og om det er manglende kommunikation, der i virkeligheden er problemet?

Nu kan jeg kun håbe, at operationen går godt i morgen, jeg krydser alle de fingre og tæer, jeg har!