Min nye cardigan

Jeg var lige ved at glemme at vise min nye, lækre cardigan!

Jeg faldt for opskriften i en bog, jeg købte for – måske et par år siden? – “Mange Masker”, hvor der er strik af flere forskellige ankerkendte strik designere, og mange virkelig fine modeller. Et par stykker af dem har jeg hele tiden haft på to-do-listen.

Denne cardigan – “Striber” af Rachel Søgaard – er i bogen strikket i et flot farveskifte-garn, der danner smukke striber. Jeg valgte en anden mulighed og strikkede den i Silkwool fra Garnudsalg Gug v/ Aalborg, og jeg valgte selv farverne og striberne. Jeg har strikket den i ret riller i stedet for glatstrik, længere end modellen og med en ekstra kant i halsen, da jeg syntes, den blev for vid.

Den er strikket oppe fra, så man bestemmer jo selv længden, og den ekstra halskant strikkede jeg på bagefter, det kan man faktisk ikke se.

Den er let og dejlig at have på, så den er jeg sikker på, at jeg vil få brugt. (Det er ikke alt, hvad jeg strikker, som falder ud efter mit ønske!).

2 tanker om "Min nye cardigan"

  1. Et fint håndarbejde. Den ser dejlig bekvem ud. Det er skønt når det man strikker er et hit, tillykke med den skønne cardigan Kate

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *